Forelsket men hun har én (typisk) :S

brevkassespørgsmål

Forelsket men hun har én (typisk) :S

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 9 år 10 måneder siden

Hej alle sammen, jeg hedder Mathias og jeg er 16 år gammel. Jeg har begyndt at arbejde i føtex for 4 måender siden. Jeg skulle til et møde, om hvordan vi skal arbejde som nye medarbejdere. En pige havde så startet to måender før end mig. Da jeg så hende skete der noget, jeg kiggede på hende en del, fordi hun er så køn. Men jeg tog mig sammen og havde fokus på mødet. Men ja, det gik over, hun havde ikke vagter når jeg havde. Det gik godt, men så kom hun på arbejde, hun arbejder ved kassen. Jeg så hendes ansigt, og så gik mine følelser amok, jeg kiggede på hende hele tiden hvergang jeg gik forbi kassen, gennem butikken. Jeg kunne ikke fange fokus på det jeg skulle have lavet lol. Det var virkelig sygt. Jeg var nødt til at tage pause og tage noget vand for at køle ned. Jeg gjorde alt bagefter for ikke at kigge på hende, det hjalp lidt. Men jeg havde også sommerfugle i maven haha, det er sindsygt, men ikke sjovt. Jeg var måske heldig, jeg havde to måender hvor vi ikke havde vagter på samme tidspunkter, jeg begyndte at glemme pigen langsomt. Men så pludselig nu i Februar, mødes vi igen. Men der sker ikke rigtig noget når jeg ser hende. Jeg fik så pause, gik over i kantinen og hun var der, der sad oså en anden. Jeg sagde velbekome som vi altid gør i kantinen. Og så begynder hun at snakke til mig, altså hvor lang tid jeg er skal være her osv. Efter denne smal talk sætter jeg mig ved et andet bord ikke ved det samme som hende. Jeg spurgte hende som kollegaer gør af ren høflighed om hun have travlt, så sagde hun nej osv. Hun rejste sig og satte sig lige foran mig, og smilte. Hun spurtge mig om alle mulige ting. Jeg lærte hende mere at kende, hun er mega flink og sød, og cirka samme interreser som mig, da hun også går på end anden HTX end mig. Og 1.G. Hun er også den modne og stille type som mig. Da vi skulle lukke butikken snakkede vi også inden vi sagde forvel til hinanden, alt signalerede til at vi var blevet venner. Så næste dag addede jeg hende på facebook. Jeg talte med mine venner osv. De andbefalte bare det. Men ja hun accepterede mig, og vi begyndte at skrive løs med hinanden som gode venner, med smilies i hver besked. Jeg har haft sommerfugle hele dagen, vildt forelsket. Men, så opdager jeg hendes status, og hun er i forhold med en fyr der går på uni han er over 22 år, hun er 17år gammel. Jeg bliver irriteret og tænker nederen. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg er vildt forelsket. Jeg gør alt for at presse min tanke gang til at vil bare skal være rigtige gode venner ikke andet, men jeg er bange for at mine følelser vil dominere mig, og så gør jeg noget dumt, der går ud over hendes kæreste. Og så for jeg nok fjender til gengæld. Men hvis hun begynder på at bage på mig eller noget, vil jeg slet ikke føle mig skyldig eller noget. Men hvad skal jeg gøre nogen anbefaler at jeg skal holde mig langt fra, men jeg vil ikke miste hende som ven, fordi vi snakker så godt sammen på arbejdet. Kan det passe hun også er vild med mig, da hun gjorde de ting som hun skrev ?

 

Svar: 

Hej du

Jeg kan godt forstå, at det fylder en hel del for dig med denne forelskelse. Det er bare ikke nemt at være vild med en, som er optaget. Det at du har skrevet herind og reflekterer over dine muligheder, viser at du har lyst til at gøre noget ved din situation. Fedt at du prøver at finde ud af, hvad du skal gøre.

Først vil jeg sige, at det lyder som om, pigen har sendt nogle blandede signaler ved at snakke og skrive meget med dig. Jeg kan godt forstå, at du har tolket det som interesse og at du derfor blev skuffet over at se, at hun var i et forhold. Det er svær at sige, om hun er vild med dig eller ej. Det kan godt tænkes, at hun har mærket en god kemi med dig og kan lide dig. Det kan man godt opleve, selvom man har en kæreste. Det kan også være, hun har set dig som en ven og ikke mere. Men I hvert fald sidder du nu tilbage med en forelskelse, som fylder meget for dig.

Forelskelse er en underlig ting, som kommer og kan gå væk igen. Det er slet ikke alle forelskelser, som fører til noget og mange løber ligeså stille ud i sandet. I dit tilfælde, er din forelskelse ikke rigtig noget, du kan handle på, med mindre hun går fra kæresten eller er ham utro. Det er ikke sikkert, at hun har planer om det, og derfor vil mit bedste råd til dig være, at du forsøger at komme over din forelskelse igen. Det kan være, hun bliver single på et tidspunkt, men det kan også være, hun bliver sammen med kæresten. Det er ikke til at vide, og derfor tænker jeg, at du nemt kan komme til at bruge en masse unødvendig tid på at gå og vente på hende. Ved at tænke på hende, besøge hendes facebook osv, kan du holde dig selv fast i forelskelsen og gå rundt og føle dig ulykkelig. Generelt er det bedst at forsøge at undgå personen helt, så man ikke bliver mindet om sine følelser hele tiden, men når I arbejder sammen, er det ikke rigtig muligt. Derfor vil jeg foreslå dig til at lave en liste med ting, som du kan gøre, når du får lyst til at kigge på hende, tænke på hende, snakke med hende eller skrive til hende. Det kan f.eks. være at du skal lave en aftale med en kammerat om, at du skriver til ham i stedet for hende, når lysten melder sig. Det kan være, du bevidst skal forsøge at undgå at gå forbi hendes kasse, når I er på arbejde. Du kan overveje, hvad der vil virke bedst for dig. Jeg vil også anbefale dig at fylde din fritid med ting, som du kan lide. God musik, gode venner, gåture osv. Du skriver, at du meget gerne vil blive ved med at være venner med pigen, og det kan jeg sagtens forstå. Det vil dog sandsynligvis være svært at komme dig over forelskelsen, hvis I bliver ved med at være venner lige nu. Det vil sikkert også være svært for dig at høre om kæresten eller se dem sammen. Jeg vil derfor opfordre dig til at tænke over, om det vil være en god ide at blive ved med at være venner lige nu.

Jeg vil ønske dig alt det bedste. Det er ikke en sjov situaiton, du står i og det kræver noget tid at komme over, men det kan lade sig gøre. Så hold ud!

Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program