Onani

brevkassespørgsmål

Onani

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 9 år 1 måned siden

Hej Cyberhus.

jeg er en dreng på 16 år, som har et spørgsmål omkring størrelsen af min penis. Den er ca. 15-16 centimeter i stiv tilstand. Er det svarende til min alder? Nogle af mine venner siger deres er omkring de 17-18, men de er 1 lille år yngre end mig. Hvordan kan det være min ikke er ligeså stor, når jeg jo er ældre? Er der evt. Nogle metoder for at gøre den større? 

Tak på forhånd. 

Svar: 

Hej med dig

Der er rigtig mange unge mænd, der gør sig tanker om størrelsen på deres penis, og hvad der er normalt/ikke normalt, og det er derfor rigtig fint at du skriver. 

Der sker rigtig mange ting puberteten, og der er rigtig stor forskel på hvordan og hvor hurtigt kroppen udvikler sig. Dog tror jeg ikke at du har nogen grund til at være bekymret.

Den gennemsnitlige penis er ca. 15 cm ved erektion, så din penis lyder til at være fuldstændig normal i størrelsen. Du skriver hvordan det kan være at nogle af dine yngre venner har en større penis end dig når du er ældre? Til det vil jeg sige, at det er helt individuelt hvilken størrelse penis man som dreng får, ligesom det er forskelligt hvor høj man er osv. Derfor kan man faktisk ikke sammenligne venner i mellem med udgangspunkt i alder. 

Dog synes jeg, at du skal vide at undersøgelser viser, at rigtig mange mænd lyver om deres penisstørrelse, og det derfor slet ikke er sikkert at du kan regne med at dine kammeraters penis er et par centimeter større end din egen. Det kan sagtens være at de pare vil prale lidt! Derudover er der mange drenge/mænd der ønsker at deres penis er større, hvilket det lyder som om, at du også gør, men langt de fleste kvinder går faktisk slet ikke op i hvor stor den er, da det slet ikke er alt afgørende for at tilfredsstille en pige. 

Jeg tror ikke, at der er nogle metoder der kan gøre din penis større, men du kan endnu ikke regne med at den er fuldt udvokset, da din krop stadig kan udvikle sig nogle år endnu.

Jeg håber du kunne bruge mit svar. 

Venlig hilsen 

Annika 

 

Annikas billede
Annika har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program