vrangforestillingere

brevkassespørgsmål

vrangforestillingere

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 9 år 10 måneder siden

jeg tror jeg har vrangforestillingere og hvordan føles det at have og hvordan har man det sygisk og pysiskgt

Svar: 

Hej med dig.

Du spørger til, hvordan det er at have vrangforestillinger både psykisk og fysisk og jeg kan kun forestille mig at det er meget ubehageligt. Det må være ubehageligt ikke at kunne skelne mellem virkelighed og fantasi og mange vrangforestillinger er af meget ubehaelig karakter (at blive forfulgt, overvåget mv.). Derfor synes jeg også, det er flot du har taget dig mod til at skrive herind til Cyberhus, for det må være ubehageligt for dig, hvis det er vrangforestillinger du oplever. Måske er det også svært at fortælle om?

Det er meget forskelligt, fra person til person, hvordan det føles at have vrangforestillinger. Vrangforestillinger er urigtige forestillinger, som ikke som sådan har noget med virkeligheden at gøre. Den person, som har forestillingerne er oftest overbevist om, at det vedkommende ser, hører og oplever er sandt, men det er det ikke. Vrangforestillinger er hyppigst ved psykiske sygdomme som skizofreni eller under andre psykoser.

I dit spørgsmål lyder det ikke til, at du kender ret meget til det, at have vrangforestillinger, siden du spørger hvordan man har det psykisk og fysisk. Derfor går jeg udfra, at det er en ny oplevelse for dig og at du ikke allerede er i kontakt med din læge. Hvis det er tilfældet, er mit første råd derfor, at du opsøger din læge. Herefter vil din læge høre mere om dine oplevelser og undersøge dig. Hvis det viser sig, at være vrangforestillinger du har - vil din læge sandsynligvis starte behandling. Din læge har stor viden indenfor området for psykiske sygdomme, så som sagt, vil det være en rigtig god idé at kontakte lægen. Det kan også være at din læge kender andre steder, hvor unge som dig, kan mødes og fortælle om det, der fylder og er svært eller foreslå andre måder, hvorpå du vil kunne få det bedre.   

Det vil også være en god idé at snakke med dine forældre, en god lærer eller en god ven om dine oplevelser. På den måde får du fortalt om dine oplevelser og du er ikke længere alene med dine tanker. Det kan være svært at snakke med nogle om dét, som er svært - men jeg tror du vil opleve en lettelse ved at tale om det og høre hvad andre siger til det. Det, at du har taget dig mod til at skrive herind, er første skridt på vejen til at få det bedre igen. Samtidig viser det, at du gerne vil tale med andre om det - det er rigtig godt. 

 

De bedste hilsner Signe.  

SigneKs billede
Signe har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program