hvad er det?

brevkassespørgsmål

hvad er det?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 9 år 11 måneder siden

Hej. 

jeg har de sidste 2,5 år gået og haft en underlig følelse. 

uanset hvor meget og hvad jeg spiser så er jeg sulten med det samme igen, der går ikke andet end 2 minutter før jeg tænker på mad igen, så det vil sige at jeg overspiser og har taget 3 kg på jeg har altid været en tynd pige så at se ens mave, lår, kinder, overarme og alt andet blive større og næsten fylt med strækmærker gør mig meget ked af det.

hvordan kan det være at jeg er sulten 25/7 selvom jeg lige har spist? hvorfor har jeg altid lyst til mad? jeg er ovre voksealderen så det kan ikke have noget med det at gøre?

jeg har også tit oplevet at min mave har boblet ligesom når kvinder gravide og barnet sparker, sådan har min mave før gjort - selvom jeg ikke er gravid, hvad er det der sker med min mave? og kan det have noget at gøre med hvorfor jeg altid er sulten??

håber i kan hjælpe da det generer mig meget. 

Svar: 

Hej med dig

Jeg vil forsøge at svare dig, så godt som muligt ud fra de oplysninger, du skriver herinde.

De sidste 2,5 år har du været meget sulten, bliver hurtigt sulten efter måltider og tænker meget på mad. Du har taget 3 kg over en tidsperiode, som jeg ikke er klar over, hvor lang er? Du har udviklet strækmærker, som du er ked af.

Du er 17 år gammel og i din alder, er din krops energiomsætning (stofskifte) på sit højeste. Du har et generelt højt stofskifte lige nu, og det vil i fremtiden aftage, når du bliver ældre. Stofskiftet er bl.a. også afhængigt af, hvor meget motion og bevægelse, du dyrker til hverdag.

Hvis din vægtstigning på 3 kg er over de sidste 2,5 år, vil jeg sige, at du vokser helt normalt. Du har tidligere i din pubertet vokset meget i højden og længden, at det er normalt, at man senere hen (nu og fremover) vil vokse i bredden og få tydeligere kvindelige former. Mange unge på din alder spiser meget og har meget lyst til mad pga. et naturligt, højt stofskifte.

Hvis dit vægt er over kort tid. Dvs. over få måneder, ville jeg spørge mig selv, om du har haft ændrede spisevaner eller motionsvaner, de seneste måneder og forsøge at ændre disse til en mere sund livsstil. Hvis i så fald, at det ikke har nogen effekt, vil jeg opfordre dig til at kontakte din læge og få tjekket stofskiftet. Hvis man har en stofskiftesygdom, vil man ofte have mange symptomer fra flere områder i kroppen, så derfor tror jeg, ud fra det du fortæller mig, at en evt. bagvedliggende stofskiftesygdom er meget usandsynligt.

Mht. maven der bobler, vil jeg sige, at det lyder meget normalt, hvis din afføring kommer regelmæssigt og ikke alt for hyggigt (mere end 3 gange dagligt) eller alt for sjældent (sjældnere end hver 3. dag). I den situation hvor 'maven bobler', skyldes det ofte tarmenes bevægelser og optag af føden efter måltid, og det er helt normalt og kan også komme i situationer, hvor man fx er sulten eller tænker på mad.

Hvis du fortsat skulle være bekymret, har ændret afføring eller smerter i maven, vil jeg synes, at du skal bestille en tid hos din egen læge til et tjek og en maveundersøgelse. I så fald tænk forinden over og fortæl din læge, hvad det netop er som bekymrer dig, så han/hun kan hjælpe dig med at imødekomme din bekymring/er.

Jeg håber, at jeg med mit svar har mødt dine bekymringer og gjort det klart, at meget af det, du fortæller, er helt normalt for en pige/dreng på din alder.

Mvh. Jens

 

Jenss billede
Jens har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program