Jeg er aldrig helt alene...

brevkassespørgsmål

Jeg er aldrig helt alene...

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 9 år 3 måneder siden

Hejsa Cyberhus! Jeg er ikke sikker på hvor dette opslag hører til henne, så nu kommer det bare ind under dette emne. 

Jeg vil starte med at sige, at jeg i forvejen går til psykolog, med hensyn til en dum forelskelse på en lærer, og jeg har ikke rigtigt snakket med ham om det, som jeg skal til at skrive her. Har kun lige nævnt det for ham en gang.

Det handler om at jeg, som sagt, aldrig føler mig alene. Det har stået på siden tredje klasse, og er blevet meget værre med årene.

Om aftenen når jeg skal til at sove, er der denne her mand tilstede. Nogle gange kan der gå flere dage, måneder, endda år, før han dukker op igen, så jeg kan aldrig som sådan være "forberedt" på det. Men når han så er her bliver jeg forfærdeligt bange for hvad han kan gøre. Jeg er bange for, om han vil voldtage mig når jeg sover, eller måske slå mig ihjel, for det tror jeg desværre på, at han kan... Jeg ligger helt sammenkrøllet med mine øjne helt klemte i, og håber bare på at han vil lade mig være i fred! Jeg ligger også at ryster, og tør ikke røre mig overhovedet, og ligger bare med ansigtet ind mod væggen. For hvis jeg rør mig det mindste, vil han måske slå mig, straffe mig på en måde, gøre skade på mig, eller bare gøre alt værre for mig. Hvis det skulle være sådan, at jeg åbnede mine øjne når han er her, så kan jeg ikke kigge ud i rummet i mere end tre sekunder, i skræk for at han ville vise sig. Jeg er ufatteligt bange for ham, og jeg VED at det bare er noget jeg bilder mig selv ind, og så alligevel ikke... Jeg tror på at han er her, og han stiller sig op imod mig, for at gøre mig ondt. Jeg kan ikke rigtig kende forskel på, hvad der er virkelighed og uvirkelighed... Jeg ender ALTID med at græde mig selv i søvn, og så stopper smerten ligesom. Det er som om, når jeg har grædt, så er han væk og har valgt, at lade mig være i fred for den aften. Om det er fordi, at han har fået hvad han ville have, (altså at såre mig) ved jeg ikke, men det er meget befriende, når han er væk. Det er som om, at han prøver, at ovetage min krop. Det eneste jeg ønsker er, at få ham væk, så jeg kan være alene og føle mig tryg. Jeg har før i tiden lidt at selvskadende adfærd, og meget dårligt selværd. Men det er jeg endelig kommet over efter et halvt år. Nu ønsker jeg bare at være "fri".

Jeg håber at i kan hjælpe mig en lille smule, for jeg ønsker kun et svar på hvorfor jeg har det sådan her.

Hilsen mig

Svar: 

Kære dig.

Jeg kan godt forstå, at du føler dig dårligt tilpas og under konstant pres pga. de ting, du ser om aftenen, når du skal til at sove. Det er heller ikke en rar følelse at ligge søvnløs om aftenen. Det er godt, at du skriver herinde, og jeg vil prøve at svare på dit brev så godt, jeg kan.

Du skriver, at du har nævnt det, du skriver i dette brev til din psykolog. Nu ved jeg ikke, hvor meget du har nævnt af dette over for din psykolog, men jeg vil anbefale dig at nævne det igen. Den her gang synes jeg, at du skal være præcis og grundig i din beskrivelse. Det er vigtigt, at din psykolog har så mange oplysninger fra dig som muligt, da han som professionel skal bruge dine oplysninger til at forstå dit problem og sammensætte en behandling til dig, som du har behov for. Jo flere oplysninger, du giver din psykolog, des bedre kan han hjælpe dig og forstå din situation.
Du kan også snakke med din psykolog omkring de nætter hvor du ikke kan falde i søvn fordi du ser manden du beskriver. Din søvn er tydeligvis påvirket af de ting, du ser om aftenen med manden, der vil skade dig. Jeg vil anbefale dig at snakke med din psykolog om det i forhold til, om du har behov for medicin som fx sovepiller. Hvis ikke, kan du kontakte din egen læge, som så kan vurdere om du fx har behov for sovepiller eller anden medicin - alt efter hvad din læge vurderer som den professionelle.

Ud over det, skriver du, at du tager til psykolog, fordi du har været lun på din lærer. Er du stadig forelsket i din lærer? Eller er det noget, du lige så stille har fået løst i samarbejde med din psykolog? Det er vigtigt, at du snakker med din psykolog når du oplever det mindste i forhold til din lærer. Fx om du stadig er forelsket i din lærer eller ikke, og hvordan din forelskelse startede osv.

Du skriver, at du tidligere har haft selvskadende adfærd, men at det er du kommet over. Det lyder som en kæmpe fremskridt, og du skal være stolt af dig selv. Det siger noget om dig som person og din styrke og vilje til at søge hjælp, hvis du føler, du har brug for den. Der er nemlig mange unge, der ikke vil eller magter at søge hjælp og skjuler det overfor deres familie og venner. Til sidst bliver de håbløse og med tiden mere og mere ensomme. Du har formået at bevise det modsatte. Hold fast i det og gør det til en vane at minde dig selv om dine succesoplevelser. Det hjælper oftest, når man møder og sidder med andre problemer. Din vilje kan oftest være det første skridt mod det du ønsker, nemlig at være fri. Hvis du anerkender dit problem og ønsker at søge hjælp, kan det være en befrielse i sig selv.

Du er velkommen til at skrive i vores chat, som du finder her, hvis du skulle sidde inde med andre spørgsmål. 

De kærligste hilsner 
Lima

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program