far problemer

brevkassespørgsmål

far problemer

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 16 år 2 måneder siden

hej... jeg er en pige på 12 og har problemer med mine forældre eller rettere min far. 1. min far har fundet en ny kærste og hende bryder jeg mig ikke om, men det har jeg sagt til ham, men hver gang jeg siger det bliver han sur. 1. hvordan skal jeg sige det til ham ellers 2. min far har også et stort problem: han bliver meget hurtigt sur altsaå rigtig sur, og det gjorde han også da jeg sagde at jeg ikke så godt kunne lide hans kærste. 2. tror du jeg kan sige noget til ham så det bliver bedere 3. lige nu taler min mor med min far i telefonen, fordi jeg rigtig gerne vil have en snak med ham, men det er meget svært for det vil han slet ikke fordi at han tror det er min mor der gerne vil have en snak. han tror også at det er min mor som giver mig ideer, og han gider ikke at tro på at det er mig som giver ideer til mig selv. 3.hvordan skal jeg sige at det er mig der gerne vil snakke med ham, og at det ikke er min mor der giver mig ideer 4. og jeg er rigtig sur på ham lige nu og ved ikke hvad jeg skal sige til ham.
 

Svar: 

Hej med dig.

Det kan være rigtig svært, når ens forældre finder nye kærester. Jeg kan høre på dig, at der også er svært for dig med din fars nye kæreste.

Du fortæller, at du ikke bryder dig om hans nye kæreste, men at han bliver sur, når du siger det. Det kan også være et meget følsomt emne at snakke om. Din far kan nok godt lide sin nye kæreste, og så bliver han måske ked af det, når du siger, at du ikke bryder dig om hende. Hans ønske nok, at de to mennesker som han holder af, godt kan lide hinanden.

Jeg tror måske det kan være en idé for dig, at skrive et brev til din far, som han kan læse. Nogle gange bliver man sur eller ked af det, når man skal snakke sammen, og så hører man slet ikke hvad det er den anden siger. Hvis du skriver det ned i et brev, så kan din far ikke afbryde dig midt i at du siger noget. Tror du måske, at det kunne være en idé?

Hvis du vælger at skrive et brev, tror jeg det er vigtigt, at du husker følgende punkter
1) Fortæl at du skriver brevet fordi at du nu er sur på ham – og forklar hvorfor du er sur. Som jeg forstår dig, så er du sur på din far, fordi han ikke tror på, at det er dig som gerne vil snakke.

2) Fortæl ham, at du gerne vil have at han er glad, men at det er svært for dig med hans nye kæreste.
Skriv hvad det er ved hans nye kæreste, som du ikke kan lide. Skriv hvorfor det er svært for dig. Er det måske fordi at du føler, at hun tager for meget den tid han skal bruge sammen med dig? Eller er snakker hun ikke pænt til dig?

Tænk over hvad det er ved hende, som du ikke bryder dig om og skriv det i brevet. Når du skriver det skal du huske på, at det er en god idé at forklare hvad det er du ikke bryder dig om, i stedet for blot at skrive at du ikke kan lide hende. Er det fx fordi at du mangler alenetid med din far, kan I måske lave en aftale om, hvornår det kun skal være dig og din far.
Hvis du bare skriver at du ikke kan lide hende, så er det svært for din far at ændre noget.

3) Hvis du har nogle ideer til, hvordan det kan blive bedre mellem dig og din fars kæreste, kan du også skrive det i brevet.

Du kan måske få din mor til at læse brevet igennem, inden du giver det til din far. Når han har læst det, skal I sætte jer ned og snakke om det. Det kan være at han bedre kan forstå dig, og hvor svært det for dig, når han har læst brevet.

Hvis det er for svært for dig at skrive et brev, er du velkommen til at logge på Chatrådgivningen. Her kan du chatte med en rådgiver om, hvordan du ellers kan få snakket med din far.

Held og lykke
Marianne
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program