Misundelse, lavt selvværd og følelsen af at have et dårligt liv

brevkassespørgsmål

Misundelse, lavt selvværd og følelsen af at have et dårligt liv

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 9 år 3 måneder siden

Hej brevkasse.
Min søster har ALT - sådan føles det for mig. Alting lykkes for hende. Hun vinder hele tiden i konkurrencer. Hun er næsten færdig med hendes uddannelse. Hun er pisse klog og dygtig og har faktisk ikke fået en enste karakter under 10 i de sidste 3,5 år på sygeplejestudiet. Hun har allerede fået job - faktisk hendes drømmejob. Hun har mange venner, en fed lejelighed og hun er lykkelig, glad og tilfreds. Min mor er utroligt stolt af hende. Det er hun også af mig, siger hun. Jeg går i 2.g på gymnasiet, står til at dumpe matematik og har det svært i skolen  - særligt socialt. Jeg føler hele tiden, at selvom jeg gør mit bedste, så vil absolut ingenting lykkes for mig. 

I niende klasse fik jeg en depression. Jeg er ude af den nu. Det var en meget hård kamp, men med en lang indlæggelse og god hjælp i psykiatrien er jeg ikke syg længere. Mit selvværd forsvandt dog med sygedommen og den er stadig ikke kommet tilbage. Jeg plejede at være god socialt og dygtigt til at fremlægge og tale, men nu går jeg i panik, så snart jeg bliver spurgt om noget i timerne. Jeg stammer nærmest sætninger ud, som ingen mening giver og bagefter hader jeg mig selv for at lyde så dum.Gymnasiet gør mig ulykkelig. Jeg hader at gå der. Jeg havde ellers enormt store forventninger til at skulle starte. Jeg kan bare ikke finde “det gode studiemiljø”, “de seriøse, modne og ansvarlige studerende” og jeg føler bestemt ikke at jeg har “de tre bedste år af mit liv”.Jeg er hele tiden bitter og vred. Jeg synes at det er uretfærdigt at jeg hele tiden skal møde så meget modgang. Min matematiklærer puster til mine mindreværdsfølelser og jeg tror hun dumper mig fordi hun ikke bryder sig om mig. Det er heller ikke normalt at gå fra 10 til 00, når man skifter lærer, vel? Jeg skiftede klasse da jeg startede i 2.g. Jeg troede at det ville løse nogle af mine problemer og jeg troede at jeg ville finde de elever, som mindede om mig - nogle venner. Jeg føler mig bare så ensom og jeg føler mig for kedelig til dem, fordi jeg gider ikke drikke mig fuld for at have det sjovt, og fordi jeg ikke har lyst til at gøre (flere) dumme ting for at have oplevelser sammen med folk (jeg ikke bryder mig om), som man kan grine af senere. Det er svært at få venner i dag, når man, som jeg, ikke bare kan følge normerne, hvis man vil holde fast i sig selv. Jeg plejer at grine af at alting går galt for mig og sige: “jamen, jeg er da også bare klodset og småuheldig” men det går mig bare enormt meget på. En lille ting, som går galt, kan vælte hele min dag. Jeg bliver så irriteret, når jeg igen kan lægge noget til listen over: “ting der er årsag til at mit liv er miserabelt”. Når jeg så ser min søster så lykkelig, bliver jeg misundelig. Jeg ville ønske jeg var hende - færdig med uddannelse lige om lidt, heldig og stolt af sig selv. Jeg prøver at undertrykke min misundelse - jeg ved at det er en grim ting men det raser så meget i mig, at jeg begynder at undgå min søster, som jeg ellers altid har haft meget nær. Hun har jo også kæmpet for at komme dertil hvor hun er nu.  Jeg ved ikke hvad der går af mig. Jeg vil så gerne fokusere på de gode ting og være glad på min søsters vegne. Jeg dyrker yoga for at finde ro og glæde. Jeg gør alt det, som psykiaterne lærte mig. Nogle gange tænker jeg bare, at når alt omkring mig ikke vil virke - hvordan skal jeg så kunne fungere? Det kan da virkelig ikke bare være mig den er galt med, kan det? Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre for at få et bedre liv selv for når alt det med at “ændre din måde at tænke på til noget positivt og dit liv vil ændre sig i en god retning” ikke virker, så ved jeg virkelig ikke hvad der gør. Hvordan kan man stoppe med at være misundelig? Mvh. 

Svar: 

Hej med dig

Det lyder til, at du har en svær tid, hvor du tænker meget over tingene. Det er en rigtig god ting, at du tænker over det, der fylder i dit liv. Du lyder rigtig betænksom og sød og jeg er sikker på, at du nok skal finde en måde hvorpå du kan finde ro og glæde i dit liv!

Jeg kan godt forstå, du synes det er ubehageligt at være misundelig på sin søster. Særligt når det er en søster du er meget nær og som du holder meget af! Misundelse er dog en helt naturlig følelse. Jeg tror alle har prøvet at være misundelige på nogen - en veninde, en søster eller en tredje. Det er ikke rart og de fleste vil helst undgå den følelse, men det er helt normalt fra tid til anden at føle misundelse.

Man kan næsten ikke lade være med at sammenligne sig med dem omkring sig. Særligt ikke dem man også ser op til. Men husk på, at du er din egen og er helt unik. Du behøver ikke at være som din søster for at blive lykkelig eller for at være en succes. Jeg ved godt, at det er svært at tænke sådan når du kan se hvor godt det går din søster i forhold til hvordan du føler det går med dig.

Når jeg læser om din kamp mod depression og at du nu går i 2.g. så tænker jeg, at det er vildt godt kæmpet og vildt sejt, at du har klaret det. Det er for mig en sand succes! Vi går alle igennem ting igennem livet, som gør os til dem vi er i dag. Det lyder til, at du har en rigtig god fornemmelse af dig selv. Det er der ikke mange der har og det er måske netop fordi du har været noget igennem som har tvunget dig til at arbejde med dig selv? Det viser mig at du er en stærk pige, der kan klare de udfordringer, der kommer på vejen. Det er virkelig sejt gået og som sagt er det også succes - selvom du måske ikke tænker over det på den måde.

I forhold til hvordan man stopper med at være misundelig så er det et rigtigt godt spørgsmål! Det er rigtig svært at lade være med at have en følelse, selvom man virkelig gerne vil. Følelser kommer ofte uden at vi kan kontrollere dem og derfor er de også svære at bremse. Det første trin på vejen er, tror jeg, at acceptere med sig selv, at man har det sådan. Simpelthen at acceptere, at du er misundelig. Næste skridt er så måske at snakke med din søster om hvordan du har det. Være ærlig omkring dine følelser, tanker og handlinger. Det kan være hun har undret sig over hvorfor du har undgået hende? Måske det endda kan føre jer endnu tættere sammen, hvis du er åben og ærlig overfor hende? Det er så svært at skulle fortælle dem man holder meget af og som står en meget nær hvad man føler, særligt når det er noget man er ked af, men jeg tror du vil opleve en lettelse hvis du får snakket med hende. Nogle gange bliver man overrasket over hvordan andre tænker og ser på tingene. Det kan være hun har et godt råd eller et andet perspektiv som kan gavne dig.

Det kan også være at du hellere vil snakke med en anden end lige din søster. Det vigtigste er, at du snakker med nogle om det. Når man går rundt med følelser, man er kede af eller bekymret for, så har de en tendens til at vokse sig rigtig store og fylde rigtig meget i hovedet på en. Derfor kan det være en god ide at få snakket om det og få det sagt højt så man kan få det ud af hovedet. Måske har du en god veninde eller en anden du er tryg ved? Ellers har cyberhus en rigtig god chat, hvor du helt anonymt kan snakke med en voksen rådgiver om de tanker og følelser, der fylder hos dig.

Jeg håber rigtig meget at det var svar på dit brev. Jeg vil ønske dig alt det bedste!

Med venlig hilsen Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program