Sportsgrene?
Sportsgrene?
Hej:)
jeg er en pige på 13 år der gerne vil vide om der er nogen sportgrene nær mig. Jeg har før gået til håndbold, fodbold, basket og volley.
jeg vil rigtig gerne starte til en sportsgren nu. Jeg er ikke i specielt god form da det er lang tid siden jeg har gået til sport. Jeg har overvejet
dans og yoga. Måske også noget andet jeg er ikke helt sikker endnu. Jeg håber at I kan finde noget.
tak på forhånd fra Anna:)
Hej Anna
Fedt at du har mod på at afprøve en anden sportsgren, og måske kan jeg hjælpe dig lidt på vej. Det er godt nok lidt af en opgave, for der er rigtig mange muligheder. Men here goes :)
De sportsgrene du tidligere har afprøvet har alle været sport med en bold og jeg kan se ud fra dine egne overvejelser (dans og yoga) at det du lige nu søger måske er mere i retning af noget uden en bold. Jeg tænker også at dans og yoga begge er sportgrene som fokuserer på krop og velvære frem for konkurrence, så det er mit udgangspunkt når jeg kommer med mine forslag. Det kan selvfølgelig være at du allerede har bestemt dig for at afprøve enten dans eller yoga, og det er der i hvert fald også masser af muligheder for nær dig.
Men ellers kunne jeg foreslå:
Parkour, hvor der både er fokus på styrke, balance og koordination. En super sport hvis du har mod på at udfordre dig selv og din krop.
Cheerleading, hvor der er fokus på mange af de samme ting i forhold til styrke, balance og koordination. Men i modsæting til Parkour så er Cheerleading i høj grad en holdsport.
Kampsport...kunne det måske være noget? Her finder du i hvert fald et kampsportscenter nær dig hvor der er flere forskellige former for kampsport. Det lyder måske lidt vildt, men mange træner kampsport uden nødvendigvis at kæmpe mod andre. Mange kan lide det for den alsidige og hårde træning.
Atletik, hvor der indenfor sporten er en masse forskellige muligheder. Løb, kast, spring eller en kombination af flere.
Jeg ved ikke om jeg lige har ramt det du ledte efter, men her var i hvert fald fire bud på hvad der kan lade sig gøre i dit nærområde. Håber det kan bruges.
God jagt på din næste sport
Mange hilsner
Niels-Christian