Vedr. mail om ensomhed og arrogance.
Vedr. mail om ensomhed og arrogance.
Hej brevkasse.
I går sendte jeg en noget oprørt, lang mail til jer vedr. ensomhed og had til forældre - jeg vil sætte pris på, hvis den ikke blev offentliggjort på siden.
VH.
Hej Anonym
Det er selvfølgelig helt i orden hvis du ikke ønsker dit spørgsmål offentliggjort. Du skal være opmærksom på at vi kun svarer på spørgsmål som vi gerne må offentliggøre, og derfor betyder dit ønske at du ikke kan få et svar.
Vi har valgt at gøre sådan fordi vi ved at rigtig mange unge har stor glæde af at læse andres spørgsmål og de svar der hører til. Både fordi de gennem de offentliggjorte spørgsmål kan finde svar på nogle tanker og spørgsmål de måske selv går og tumler med. Men også fordi det at de kan læse hvad andre unge spørger om og hvordan rådgiverne svarer og på den måde blive inspireret til selv at stille et spørgsmål.
Hvis du ønsker et svar og dermed alligevel ønsker dit spørgsmål udgivet må du lige skrive igen. Hvis vi ikke hører fra dig inden fredag går vi ud fra at du ikke ønsker svar og dermed offentliggørelse, og så sletter vi dit spørgsmål.
Mange hilsner
Niels-Christian