Overgreb?

brevkassespørgsmål

Overgreb?

brevkassespørgsmål af
sara
17 år
Oprettet 4 år 11 måneder siden

Hej.

i sommerferien sidste år var jeg nede ved mim bedste ven fra min efterskole.

den sidste aften jeg skulle sove hos ham, spurgte han om jeg kunne huske hvad jeg havde sagt til en fest engang. Jeg viste ikke hvad han hentydede til og så sagde han, at jeg havde sagt Jeg ikke ville kysse med ham når han havde en kæreste (De havde slået op, da jeg var nede ved ham) 

han spurgte så om han ikke måtte få et kys og siden jeg på ingen måde har nogen som helst følelser for ham og aldrig har haft sagde jeg nej. Og gjorde det klart at jeg ikke ville.

senere lå vi bare og halvsov og han begyndte at nusse mig på siden (jeg lå på højre side). Hans Fingre kom så ind under mine shorts og ind til min underbukse kant (det skal lige siges jeg havde min mens der, og det vidste han udemærket godt). Han prøvede at komme helt ind til min fisse men mine ben lå ovenpå hinanden, så han tvang dem fra hinanden Og gav mig finger. Det gjorde utrolig ondt. Jeg er ret sikker på at jeg fik hvisket ”stop” men han stoppede ikke. 

Jeg mistede alt for ham lige der og jeg kommer aldrig til at stole på ham igen. Han er på ingen måde min bedste ven mere. 

Men er det seksuelt overgreb? Jeg kan ikke vænne mig til tanken om at det måske er... 

 

Svar: 

Hej Sara

Jeg kan godt forstå, at det er en svær tanke at vende sig til. Men jeg vil svare dig med samme, og sige at jeg helt klart vil kalde det du beskriver for et seksuelt overgreb.
Første gang du spørger siger du tydeligt og klart nej, og da han senere prøver igen, er der intet af det du gør, der bør få han til at tro, at tingene har ændret sig, og du pludselig har lyst til at han skal give dig finger. Det er lige meget om han hørte dig sige stop. 

Jeg kan godt forstå, at han ikke er din bedste ven mere. Jeg kunne sagtens forstå, hvis du slet ikke tænkte på ham som nogen form for ven, for han har afgjort overskredet din grænse, og det er på ingen måder i orden. Nu fortæller du at det her var noget der skete for næsten et år siden. Det at tankerne om det der skete stadig fylder rigtig meget indeni, er faktisk helt almindeligt. Det sætter ganske enkelt meget stor spor indeni, når ens grænser bliver overskredet på den måde, som du oplevede. Oplevelsen kan du selvfølgelig ikke få til at gå væk, men jeg tænker at du kan få tankerne, og følelserne, omkring oplevelsen til at fylde mindre, hvis du får noget hjælp. 

Hos Center for voldtægtsofre, kan du tale med eksempelvis en psykolog, der ved en masse om hvad det er der sker indeni, når man har oplevet et overgreb. Og endnu vigtigere, så ved de en masse om hvad der skal til for at få tankerne til at fylde mindre. Du kan læse mere om hjælpen, og se hvor dit nærmeste center ligger her 

Hvor er det godt at du skriver Sara. Det er nemlig første store skridt til at få mere hjælp, så du kan få det bedre. Det du har oplevet er slet ikke i orden, og det er ikke rimeligt, at det skal fylde så meget indeni dig. Jeg håber du vil kigge nærmere på den hjælp du kan få hos et af centrene. Det er jeg sikker på, du vil have glæde af. 

Gode tanker Maya

Mayas billede
Maya fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program