Kære "pige i nød".

Det lyder til, at du har mange tanker, som fylder hos dig lige nu. Derfor kan jeg sagtens forstå, at du har brug for nogle råd, og jeg vil se hvad jeg kan gøre, for at hjælpe dig på vej.

Når du fortæller, at din mor bruger dig som veninde, og at du ikke har lyst til, at hun kommer til dig med sine problemer - så forstår jeg dig sagtens. Det er rigtig flot af dig, at du har fortalt din mor, at hun ikke skal gå til dig med sine problemer. Du har nemlig helt ret i, at hun ikke bør inddrage sine børn i hendes "voksenproblemer". Hvis du har mod på det, så synes jeg du skal fortælle hende om dine tanker igen. Nu ved jeg ikke, hvordan du har sagt det tidligere - men måske kan du fortælle det igen på en mere uddybende måde? Du kan måske også fortælle hende, hvad det gør ved dig, og hvordan du kommer til at føle? Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gribe det an - kan du måske også spørge en god veninde, din far eller et andet familiemedlem til råds?

Det lyder til også til, at det kan være hårdt at være hos din mor, når I søskende skændes. Hvis du har mod på det, synes jeg du skal prøve at snakke med din mor om, at det påvirker dig. Måske kan du forklare, hvordan det er hjemme hos din far, og hvad det er der gør, at du bedre kan lide at være der? Du kan også lave din egen strategi for, hvad du kan gøre, for at skænderierne bliver mindre. Måske kan du gå en tur, lukke døren eller tage over til en veninde, når skænderierne bliver for meget for dig?

Jeg kan godt forstå, du tænker på, at flytte op til din far, når du har det bedre og bliver mere rolig af at være der. Samtidig, så kan jeg godt se, at der er en række praktiske ting, som gør det svært for dig at flytte. Du skriver, at du er startet i gymnasiet, og at det er rart at prøve noget nyt - på den måde, lyder det til, at du er glad for at gå i gymnasiet? Hvis du er det, synes jeg også, det er værd at tage med i dine overvejelser. Måske kan du give det hele lidt tid og prøve noget af det - som vi har skrevet om? Det kan også være, at du bliver mere og mere glad for at gå i gymnasiet, så det opvejer noget af det hjemme hos din mor. Hvis det ikke viser sig at være tilfældet, synes jeg, du skal snakke med din far om, at du gerne vil flytte op til ham. Så vil han med stor sandsynlighed hjælpe dig med dine spørgsmål omkring transport, værelse, telefon og buskort. Det er bekymringer, som du ikke skal gå alene med - det bør din far tage hånd om.

Hvis det ender med, at du flytter op til din far - tænker jeg sagtens, du kan snakke med ham (eller din fars kæreste) om, at der skal købes bind. De er voksne, så de vil synes, det er helt naturligt, at du skal bruge bind. Måske vil de allerede have nogle i huset, for bruger din fars kæreste ikke nogle? 

Til sidst, skriver du, at du ikke tror din mor har brug for, at du også flytter, fordi hun har meget at tænke på. Jeg kan sagtens forstå, at du ikke har lyst til at såre hende og voksne kan nemt komme til at "læsse af" på deres børn, når de har mange bekymringer eller problemer- uden at det er med vilje. Derfor, er et af mine bedste råd, at du prøver at snakke med din mor, så hun selv tager sig af sine problemer. På den måde, kan du også komme til at fokusere mest på dig selv og på hvordan, du får det godt igen, som du fortjener.

Jeg håber, du kan bruge mine tanker.

De bedste hilsner Signe.