Kan ikke lade den glippe
Kan ikke lade den glippe
Hej
Jeg er en dreng på 18 år, der er blevet hel vildt forelsket i en pige, som i øjeblikket bor i danmark og går på samme gymnasium, som mig. Hun taler engelsk, overraskende godt dansk + fransk. Jeg har siden skoleårets start haft et godt øje til hende, og her den anden weekend mødte jeg hende på et diskotek i byen, og der var isterningeleg og så kyssede vi, og ligesiden da har jeg bare haft lyst til mere. Jeg er bare utrolig dårlig til at tage kontakt fordi jeg altid føler jeg trænger mig ulegent på og at det kun kan gå galt. Har ingen idé om hvordan jeg skal kontakte hende, og i hvilket ærne. Jeg har næsten lige fundet ud af at hun efter alt at dømme kun er her ind til skoleåret er slut, hvorefter hun skal tilbage til sin eget land.
Jeg vil bare ikke lade den ligge og lade året rende ud, uden at have lært hende at kende. Hvis hun tog hjem nu uden jeg havde lært hende rigtigt at kende ville jeg sidde med følelsen af tomhed.
Kære du,
Først og fremmest vil jeg sige, at det lyder rigtig dejligt, at du er gået hen og blevet forelsket. Men jeg kan godt forstå, at det er svært, når man er interesseret i en pige, men ikke helt ved hvordan man skal skabe kontakt. Det må også være ekstra svært, når du ved, at hun om ikke så længe skal tilbage til sin hjemland. Heldigvis er der stadig nogle gode måneder, inden skoleåret er slut, så du stadig kan nå at lære hende at kende.
Du skriver, at du er dårlig til at tage kontakt, fordi du føler, at du trænger dig på, og at det kun kan gå galt. Jeg vil gerne fortælle dig, at du ikke er den eneste, der har den følelse! Der er rigtig mange fyre, som kan føle, at det er rigtig svært at skulle tale med en pige, de er vilde med. Man vil gerne sige de rigtige ting, og så kan det være enormt svært at vide, hvad der er de rigtige ting, sådan at man kan holde en samtale kørende og lære pigen at kende. Men jeg tænker, at det, at i har kysset under en isterningeleg er et rigtig fint udgangspunkt. Forstået på den måde, at selvom det var en leg, så ville hun formentlig ikke kysse en, som hun absolut ikke ville tale med.
Og netop den bytur og den leg kunne være et rigtig fint udgangspunkt for en samtale mellem jer, nu hvor du fortæller, at du ikke helt ved i hvilket ærinde, du skal kontakte hende. Måske du kunne sætte dig hen til hende og sige, at du synes byturen forleden var super fed? Du behøver ikke at sige, at du synes isterningelegen var fantastisk, men blot nævne den bytur, som i var fælles om. På den måde har du et godt udgangspunkt for en samtale mellem jer, fordi det er noget, som i har oplevet sammen, og som i derfor begge kan tale med om. Det kunne måske være en form for "icebreaker" til lige at starte samtalen, som så kan føre andre steder hen.
Så kunne du måske spørge ind til hendes hjemland, hvordan hun har det med at være i Danmark osv. Jeg tænker, at samtalen måske i det hele taget flyder lidt nemmere, når først i er kommet i gang med at tale. Og rigtig mange mennesker sætter pris på, at man viser interesse for deres liv, deres tanker og hvordan de går og har det. Men jeg forstår godt, at det kan være rigtig svært at tage det første skridt og starte den samtale. Især når det er en person, som du er gået hen og blevet forelsket i.
I forhold til at lære hende endnu bedre at kende, så tænker jeg, at udgangspunktet kan være en god samtale mellem jer, som den ovenfor. Det behøver ikke være netop de ting jeg nævner, som i taler om. Nogen gange fornemmer man bedre i situationen, hvad der giver mest mening at tale om. Men gennem en helt uformel hyggelig samtale, kan man også ofte fornemme, om den anden person er interesseret i at snakke mere sammen og lære hinanden at kende. Hvis i får en god snak ud af det, kunne det måske være starten på mange flere samtaler i fremtiden.
Der er også nogen, der går lige til sagen, og inviterer pigen ud på en date. Men jeg fornemmer ud fra dit brev, at du er lidt nervøs ved at skulle tale sammen, og at du måske hellere vil gå lidt langsommere frem. Er det noget, som du kan nikke genkendende til? Hvis ja, vil jeg også rigtig gerne fortælle dig, at det er helt okay at foretrække at gøre tingene på den måde. Og at mange piger også sætter pris på, at man viser interesse og lærer dem at kende, før man eventuelt begynder at date. I det hele taget tænker jeg, at det, at du viser interesse for hendes liv, er et rigtig godt udgangspunkt for, at hun senere hen ville være interesseret i at gå ud med dig.
Til sidst vil jeg sige, at det kan være muligt, at hun har det forbehold, at hendes ophold i Danmark ikke er permanent. Nogen mennesker på udveksling vil ikke knytte for tætte bånd, fordi de ved at de rejser igen. Det er ikke sikkert, at hun har det sådan, men jeg tænker, at det er værd at have i tankerne - således at du ved, at hvis hun er svær at komme ind på, så er det ikke nødvendigvis fordi, at hun ikke er interesseret i dig, men fordi hun tænker på, at hun kommer til at skulle sige farvel igen.
Jeg håber, at du har fået mod på at snakke med hende, og jeg håber, at i får nogle gode stunder sammen, før hun rejser hjem igen!
Kærlig hilsen
Janne