Hej Anonym

Jeg kan godt forstå du bliver ked af det når du oplever at alle andre end dig har et perfekt liv med kærlighed og parforhold. Jeg tror rigtig mange kender det med at man udefra kigger på andre mennesker og synes det ser ud som om de har det perfekte liv, og at de har alle de ting man selv synes man mangler.  Men sådan tror jeg ikke det hænger sammen. 

Jeg tror vi mennesker har en tendens til altid at synes at se det vi selv savner i andre mennesker. Men det betyder ikke at de mennesker vi kigger på har et perfekt liv. De mennesker du kigger på, kigger måske på andre mennesker og tænker at de er perfekte og er lykkelige.
Måske oplever du en masse mennesker omkring dig som altid fortæller om forelskelser, lykke og fantastiske parforhold. Men virkeligheden er at forelskelser og parforhold ikke kun er fantastisk lykke. Parforhold og forelskelse giver også frustration og sårede følelser. Lige som alt andet i livet er der gode og dårlige dage i de fleste parforhold. Så hvis du oplever at alle omkring dig er perfekte og kun fortæller om deres lykke er det måske bare fordi de vælger ikke at fortælle om alt det der måske ikke er så sjovt. Men det betyder ikke at det ikke er der.

Jeg synes ikke værdi og lykke i livet behøver at have noget med parforhold at gøre. Det er det for nogen...for andre er det ikke. Jeg synes at kærlighed er det vigtigste i livet. Det der giver glæde. Men det behøver ikke være kærlighed i et parforhold. 
Det kunne også være kærlighed til naturen, til at hjælpe andre mennesker, at dyrke sine venner og veninder, at rejse eller noget helt helt andet. I øvrigt tænker jeg også at mennesker der lever som single efterhånden er lige så normalt som mennesker der lever i parforhold. I Danmark er det lige nu mere end halvdelen af alle mellem 22-26 år der er single. Så faktisk er din måde at leve på mere end almindelig. 

Så jeg tænker at du måske skal prøve at flytte fokus væk fra hvad andre mennesker gør og tænker og i stedet stille skarpt på hvad det er du gerne vil.
Der findes ikke to mennesker der er ens og der findes ikke to mennesker der har præcis de samme håb og drømme for livet. Derfor finder vi heller ikke lykken ved at kigge på andres liv. Men ved at mærke efter i os selv. Hvad er det der får livet frem på vores læber, og så se om vi kan fylde lidt mere af det ind i hverdagen.

Bedste hilsner
Niels-Christian