Min mor.

brevkassespørgsmål

Min mor.

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 9 år 7 måneder siden

Hej cyberhus. Jeg har det ikke særelig godt her for tiden. Pga min mor har været meget sammen med sin gamle kæreste, som fik hende indlagt, for snart 3 og et halvt år siden (Min søster og jeg havde været hjemme hos vores mormor, som bor i samme højhus blok, bare nogle opgange væk. Min mor og hendes kæreste havde været ude i byen og hygge, som voksne mennesker nogle gange har brug for. Jeg kan ikke lige huske hvorfor, men de blev i hvertfald uvenner. Og der var også sket en del inden, så de blev hurtigt voldtsom uvenner. Min mor var så gået hjem. Lige så i/du ved det har vi ikke rigtig nogle penge, så der var tit problemer med økonomien. Og det hjalp jo ikke på situationen. Så min mor tog sådan ca 80 piller på en gang. Som et råb om hjælp, fra det heke. Lige da hun havde taget akke pillerne ringede hun til Min halvmoster, så hun kunne komme og ringe efter en abulance. Min mor sagde til hende at hun ikke måtte ringe til min mormor, men det kunne hun ikke lade være med. Min mor blev hetet af ambulancen, og min halvmoster ringede til min mormor, det tog rigtig hårdt på min søster der på det tidspunkt var 14 år, jeg var jo "kun" 10 så jeg hørte hvad de sagde men jeg forstod det ikke helt. Da min mor kom til sig selv besøgte vi hende dagen efter, og hun slog op med ham.). I starten generede det mig ikke, da han bare lige kom op og fik en øl. Jeg synes at det var godt at hun kunne blive venner med ham igen, efter det der var sket. Min mor tænker meget på min store søster, og mine følelser og behov. Så hun spurgte hvordan vi havde det med at han lige kom op. Vi havde det begge findt med det da vi havde fået af vide at de bare var venner. Men efter nogle dage og de så hinanden næsten hver dag, blev jeg mistænksom. Og jeg ved godt at det var virkelig forkert men jeg læste så de beskeder de har sendt til hinanden, min teori var rigtig, de var blevet kærester igen. Og jeg vil virkelig ikke have det. Min søster og jeg er rigtig tætte og fortæller hinanden alting, men hun har været meget optaget af sin kæreste i USA, og det kan jeg godt forstå, de har kun været kærester i en halv måned ca. Og i vil nok råde mig til at sige det til en lære, min mormor, min søster, min veninde eller en anden jeg stoler på. Eller gå til min mor, og jegb har skam også overvejret det, fordi jeg skal nemlig også have talt med hende om at jeg har skåret i mig selv og haft selvmords tanker. Men jeg ved bare ikke hvordan.

Kan du/i hjælpe ?

Svar: 

Hej med dig.

Hvor er det godt, du skriver herind, når der er noget, som fylder så meget hos dig. Jeg kan godt forstå, du er lidt i vildrede om, hvad du skal gøre, fordi du føler, du har brug for at snakke med nogen om det, du har set og oplevet, men ikke ved hvordan og med hvem, du skal tale med. Jeg vil forsøge at hjælpe dig på vej så godt, jeg kan.

Det lyder som om, tankerne omkring din mor og hendes gamle kæreste fylder meget for dig, og jeg synes derfor bestemt, du skal få snakket med nogen om det. Jeg fornemmer, at du og din søster har et godt forhold til hinanden, så selvom hun lige nu er meget optaget af sin nye kæreste, er jeg sikker på, hun vil lytte til dig og være interesseret i det, du fortæller. Din søster og dig kender din mor på samme måde, så derfor tror jeg, det vil være rart for dig at snakke med hende om, hvordan du har det med at have læst beskederne og de tanker, det har medført. Måske har din søster det på samme måde som dig, og så har du en at dele følelserne med. Efter du har talt med din søster, kan det også være, at I sammen kan gå til din mor og tale med hende om det. Nogen gange er det rart at være to.
Selvom jeg råder dig til at gå til din søster, kan det være, det føles mere rigtigt for dig at gå til en anden, og så er det dét, du skal gøre. Følg dit hjerte og gør, hvad der føles naturligt for dig.

Det er meget trist at høre, at du har selvmordstanker. Det tyder på, at du har det skidt - måske endda rigtig skidt. Det er rigtig flot og sejt, at du har mod på at fortælle din mor om det. At slippe af med selvmordstanker starter ofte ved, at man fortæller en, man stoler på, at man har tankerne. Det kan nemlig være enormt hårdt at gå med tankerne alene, og det kan tit hjælpe at fortælle dem højt og høre andres reaktion på det. Det er bestemt ikke meningen, at du i så ung en alder skal gå med så svære tanker, så det er vigtigt, at du får hjælp til igen at få det godt. At få det godt igen er nemlig altid en mulighed, og du har allerede startet processen mod et bedre liv ved både at skrive herind og være klar til at fortælle om dine tanker.
Jeg kan godt sætte mig ind i, at emnet ikke er nemt at snakke med sin mor om. Det kan være svært at få startet på, fordi det er nogle voldsomme følelser og tanker, der er i spil. Husk dog på, at din mor er der for dig, holder af dig og ønsker dig det bedste. Hun kan allerbedst være der for dig, hvis hun ved, hvordan du i virkeligheden har det. Hvis det er for svært for dig at gå direkte til din mor og bede hende om at lytte til dig, kan du skrive et brev til hende, hvori du beskriver tankerne og beder hende om at tage fat i dig. Uanset hvordan du gør, er jeg sikker på, din mor vil være glad for, at du ærligt fortæller hende, hvordan du har det, selvom det er nogle svære ting, du beskriver.

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Pas rigtig godt på dig selv.

Kh. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program