Kære Pige,

Dit brev passer fint ind her på vores hjemmeside, og det er rigtig godt at du har skrevet hertil. Jeg kan godt høre, at dit hoved er fyldt med en hel masse tanker og følelser, og at du har det rigtig svært. Du fortæller at du føler at du er tyk, fed og ulækker, at du er en stor fejl og kun til besvær og at du aldrig er god nok. Det er nogle svære tanker og følelser, og jeg kan godt forstå at du synes det hele bliver uoverskueligt. Det lyder som om du godt ved, at alle disse tanker og følelser er noget du føler – og at det måske ikke er sådan andre tænker om dig? Og at du måske har nogle problemer i forhold til at du ikke føler, at du er god nok?

Du fortæller også at du tidligere har haft problemer i forhold at du tabte dig meget, at du gemte maden på værelset. Du fortæller at du godt ved at du ødelægger din krop, og at det jo slet ikke er det du vil. At maden  og vægten er blevet en måde du kan føle kontrol på, når det hele bliver for meget Og det lyder til at du er bange for, at dine problemer med mad igen er ved at tage magten over dig?

Du skriver også at du gerne vil ud af det her mareridt – og at du bare gerne vil have et normalt liv! Det lyder til at du er ved at tage en vigtig beslutning. En beslutning om, at du vil have gjort noget ved dine problemer, så du kan få det bedre med dig selv igen. Og det synes jeg er rigtig flot. Det kræver mod at træffe sådan en beslutning, og jeg tror at du nu er ved at være klar til at tage det næste skridt.

Det lyder også til at du føler dig ret ensom på gymnasiet? Og du fortæller, at der er blevet skrevet i din blå bog at du ikke er normal. Det kan jeg godt forstå at du er rigtig ked af – det er slet ikke sjovt at læse noget andre har skrevet om èn – og også uretfærdigt, for de kender dig jo slet ikke, og ved ikke hvem du i virkeligheden er. Jeg synes det er sejt af dig at du har klaret gymnasiet så langt. Du går i 3.g nu, og bliver student til sommer! Jeg kan godt høre at du er bekymret for eksamenerne. Jeg tror det kunne være rigtig godt for dig, hvis der fx var en fra klassen du kunne læse og øve sammen med? Kunne der måske være en af pigerne fra klassen eller hold du kunne overveje at spørge om i skal læse sammen? Måske kunne I også komme til at lære hinanden at kende – og måske kunne i også snakke lidt sammen om hvordan i har det fx med eksamenerne og gallafesten. Det lyder som om du er ret nervøs for gallafesten, og måske kunne det hjælpe lidt hvis der var en du kendte lidt bedre?

Det er nogle svære tanker og følelser du går med – og jeg synes det er vigtigt, at du ikke går med alt det helt alene. Jeg synes, at du skal finde en du kan snakke med, så du kan få noget hjælp til at få det bedre med dig selv igen. Er der nogen du kunne forestille dig at snakke med? Fx en af dine forældre? Jeg synes også du skal bestille en tid til en snak hos din læge, og han/ hun vil kunne hjælpe dig og evt. henvise dig videre hvis du skal have en form for behandling. Hvis det hele bliver for svært at snakke om, synes jeg du skal vise dem dit brev du har skrevet hertil. Dit brev giver masser af mening - det er flot skrevet, og det beskriver meget præcist hvordan du har det.

Jeg håber at du vil tage det næse skridt så du ikke skal gå med det hele helt alene længere.

Mange tanker fra Helle.