Barber ved sin penis?

brevkassespørgsmål

Barber ved sin penis?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 10 år 4 måneder siden

Hej Cyberhus! 
Jeg er en gut på 17 år, stadig jomfru :) 
Og derfor ny til at have sex, osv. 
Jeg har derfor nogle simple spørgsmål, som jeg håber jeg kan få simple svar på :-9

1. Jeg har en del hår nede ved penis, hvor er den "Nemmeste" måde at barbere sig, især ved pungen synes jeg det er svært, men også omkring penisen, i en cirkel.
2. Skraber eller Barbermaskine? 
3. Er det ikke meget "modern" eller hvad man nu kalder det, at drengen barbere sig, når de skal ha sex?

Håber jeg kan få svar på mit spørgsmål.

Mvh Daniel.

Svar: 

Hej Daniel

Jeg synes at det er rigtig godt at du spørger om hjælp, når der er noget du ikke helt ved hvordan du skal bære dig af med.

1) Det kan være svært at barbere sig omkring penis og ved pungen, fordi huden er rynket og har mange folder. Derfor vil jeg forslå dig at strække huden lidt ud og bruge masser af sæbe/barberskum, så det glider nemmere.

2) Jeg tror det er lidt en et spørgsmål om hvad man bedst kan lide at bruge. Jeg synes du skal prøve begge ting af og se hvilket resultat du bedst kan lide.

3) Jeg tænker at der især er mange unge mennesker der tænker at al håret skal væk, når man skal være intime. Men jeg synes det vigtigste er at gøre det man har det allerbedst med, om det er at der er lidt hår, meget hår eller slet intet. For hvis en pige er vild nok med dig, så er hun fuldstændig ligeglad med om der er hår eller ej. Så, hvad du synes du er pænest?

Jeg håber du kunne bruge det og held og lykke med intimbarberingen.

Venlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program