LYST
LYST
Hej Cyberhus, Jeg er en dreng på 12 år har onaneret i snart 2 år og jeg er i slutningen af puperteten da jeg er rigtig tidligt i puperteten, Men selve spørgsmålene er her
Jeg har en kæreste vi begge har lyst til sex hvordan kan vi gøre det bedst?
Syntes i jeg er alt for ung? jeg er 12 blir 13 i juli og hun er 14
Hvad kan jeg gøre for at beskytte mig selv mest
Kære dig
Jeg kan forstå på dit brev at du har en kæreste, og at I begge to har lyst til sex. Du er i tvivl om I er for unge til at dyrke sex og hvordan du kan beskytte dig bedst muligt. Det lyder som om at det fylder en del hos dig, så jeg er glad for at du har skrevet ind til vores brevkasse.
Først og fremmest synes jeg at du skal vide at gennemsnitsalderen for at dyrke sex første gang er 16 år, men der er ingen lov mod at man dyrker sex tidligere eller senere. Du kender nok til reglen om at man først er buksemyndig når man er 15 år, men det er en regel som er lavet for at beskytte børn og unge under 15 mod at blive tvunget til sex af en der er ældre, og samtidig så er der mange som mener, at man først er sådan rigtig klar til at dyrke sex når man er 15 eller ældre. Men der er altså ikke noget i vejen for at dig og din kæreste prøver at dyrke sex selvom I begge to er under 15. Det er også helt normalt i jeres alder at sex begynder at være en spændende ting som I er nysgerrige på.
Når det så er sagt, så er det vigtigt at du er sikker på at I begge to har lyst. Det er helt normalt at man i jeres alder får lyst til at eksperimentere med sex og andre seksuelle ting som f.eks. oral sex eller at onanere på hinanden, men for nogen kan det virke meget overvældende, når de så har dyrket sex for første gang. Jeg vil derfor anbefale jer at udforske hinanden først, finde ud af hvad I kan lide og mærke efter om der er en grænse som føles overtrådt.
Hvis I allerede har prøvet nogle forskellige seksuelle ting sammen, og I stadigvæk har lyst til at dyrke samleje snart, så er det vigtigt at I husker beskyttelse. Det allerbedste vil være at I bruger kondom, så I undgår at hun bliver gravid eller at i får kønssygdomme. Hvis I begge to er jomfruer, så er kønssygdomme dog heller ikke noget I behøver at være bekymrede for. Når du finder et kondom, så husk også at tjekke udløbsdatoen, så du er sikker på at det holder.
Udover beskyttelse, så er det vigtigt at I tager jer god tid til det. At I bruger tid på at lave forspil og blive tændte. Hun skal være våd dernede og du skal være stiv. Ofte vil det tage længere tid for hende at blive våd end det vil gøre for dig at blive stiv. Det kan også være en idé at bruge glidecreme eller en naturlig olie (madolie, mandelolie, olivenolie) til at få det til at glide lidt nemmere. Det kan også hjælpe til, at det måske ikke gør så ondt på hende. Det vigtigste er dog, at I er afslappede omkring det, og at I aftaler at I altid kan sige fra, hvis det føles forkert.
Sex kan være en vidunderlig ting som kan bringe folk tættere på hinanden, hvis man husker at det skal foregå i et roligt og afslappet tempo, hvor man føler sig tryg. I skal ikke tvinge jer selv til at gøre noget som I måske ikke har lyst til, og I skal huske at rigtig sex ikke er det samme som man ser i pornofilm.
Jeg håber at du kan bruge mit svar!
Venlig Hilsen
Signe