Min far
Min far
Hej Cyberhus.
Jeg har ikke et særlig godt forhold til min far, og det har jeg aldrig haft. Og jeg bliver altid så ked af det når folk fra klassen taler om nået de har levet med ders fædre, eller når de brukker sig over ders fædre, de skal da bare være glad for de har en far der gider dem. Jeg siger tit at jeg hader ham, men jeg ved inders inde godt, at det er fordi at jeg er ked af at han ikke er der for mig. Han's far var alkoholiker og bode på Bonholm, og han på sjælland. Så han har ikke haft nogle rigig kontakt med ham. Og jeg ved godt at han også havde det svært som barn. Og jeg forstå godt hvis han så synes det er lidt svært som far. Men jeg har selv RIGTIG mange problemer, jeg har været blivet mobbet fra 0-5 klasse. Haft selvmords tanker, skåret i mig selv. Og så har min mor også taget rigtig mange piller så hun måtte blive indlagt, hun har også været lidt uheldig med sine kærester, de har været lidt alkoholikere og været psikisk syge. Så der havde det været rart med en far. Men han har altid haft brugt sin tid på at finde kærester. Og jeg har givet ham rigtig mange chancer, men jeg kan snart heller ikke holde til mere. Nu har han fundet en ny kæreste (igen) som farktisk er rigtig sød. Men nu overser han mig endu mere, og når jeg prøver at fortælle ham om hvad der sker i mit liv, lytter han slet ikke, og det gør RIGTIG ondt. Jeg har været blivet ved med at håbe fra jeg var helt lille, om at han en dag bare stod i døren og sagde undskyld, nu vil jeg være her for dig. Og han så ville vær everden bedste far, men NEJ. Og jeg er holdt op med at håbe. Min mor har fortalt mig at jeg en gang var kommet over til hende da jeg var ca fem år, og sagt " hvorfor hader far mig " og det gjorde jo også rigtig ondt på hende.
Jeg ved bare ikke hvor mange flere chancer han skal ha, og om han overhovedt skal have flere. Jeg håber i kan hjælpe ?
Kære du,
Det lyder som om, at du har det rigtig svært med alle de tanker om din far. Og det kan jeg godt forstå, for det er også rigtig mange ting, der er sket mellem jer. Jeg synes, at det er rigtig godt du skriver herind. Jeg vil også gerne sige til dig, at jeg synes det er enormt flot, at du i din alder har overskud til at tænke på, at din far selv har haft det svært. Det er en rigtig fin overvejelse, at det måske også er derfor, at han selv har det svært som far. Men jeg vil gerne sige til dig, at selvom din far har haft det svært, så fortjener du stadig en far, som er der for dig. Og det håber jeg, at du ved.
Du skriver, at du ikke ved hvor mange flere chancer han skal have. Det kan jeg godt forstå, at du tænker. Det lyder til, at du har givet ham rigtig mange muligheder for at hjælpe dig og være der for dig. Som barn ønsker man tit, at man bare kan komme til sine forældre, når man har det svært. Og så er det rigtig frustrerende, når ens forældre ikke er den hjælp man har brug for. På samme tid kan det være forvirrende, fordi man jo elsker sine forældre. Måske er det nogle følelser, som du kan genkende i forhold til din far? Især når du har haft så mange ubehagelige oplevelser, som du har haft brug for at få hjælp til.
Jeg forstår godt, at det er svært at beslutte om han skal have flere chancer. Du skriver at du har givet ham chancer før ved at fortælle hvad du går igennem. Men du skriver ikke, om du har fortalt ham, at du føler dig svigtet. Hvis du ikke har fortalt ham det, vil det være mit første råd. At tage en snak med ham om nogen af de ting, som du skriver her. Det kan være, at han slet ikke tænker over, at det er svært for dig. Måske især, når han har haft en svær barndom selv.
Det kan være rigtig svært at tage sådan en snak, og der er mange følelser i det. Men måske kunne det være en måde for ham at få øjnene op på. Hvis det er for svært at sige tingene ansigt til ansigt, kunne du også prøve at skrive tingene ned i et brev. Nogen gange er det lidt nemmere at få skrevet tingene ned, og så føler man måske også, at man får det hele med. At man får sagt alle de ting man gerne vil sige.
Du fortæller også, at han har fået en ny kæreste, som du synes er sød. Kunne det måske være, at du kunne snakke med hende om tingene? Du siger godt nok også, at du synes din far overser dig pga. sin nye kæreste. Men måske når de har været sammen noget tid, kunne du få et godt forhold til hende, og åbne op for hende omkring alle de ting, som du går og oplever. Og når hun er din fars kæreste, kunne det måske så være, at hun kunne påvirke din far til at forstå dig lidt bedre.
Det lyder til, at du får talt med din mor om nogle ting, og det synes jeg er rigtig godt, selvom det også lyder til at hun har sine problemer. Jeg tænker dog også at det kunne være godt for dig at tale med nogen helt andre om alt det her med din far. Det kan nogen gange give et andet syn på tingene, når man får talt med nogen, som ikke er blandet ind i alle problemerne. Måske er der en skolepsykolog på din skole, du kunne tale med? Eller en lærer, som du har det godt med?
Jeg synes i hvert fald, at det er rigtig vigtigt, at du får talt med nogen om de her ting, som du oplever derhjemme, og de ting, som du går og har det svært med. Det er rigtig hårdt at gå med alle de ting du slås med alene. Hvis du ikke ønsker at give din far flere chancer, er du også nødt til at overveje, hvad der så skal ske. Vil du ikke bo med ham længere? Vil du aldrig tale med ham igen? Eller vil du "bare" sige fra overfor ham? Alle disse store spørgsmål, også de praktiske, tror jeg kunne være rigtig godt at få talt med en voksen om. Er det noget, som du tror du har mod på?
Jeg håber, at du finder ud af det hele. Jeg synes, at det er rigtig synd, at du går og mangler den far, som du sådan drømmer om at have. Og jeg kan godt forstå, at du har de drømme om dit forhold til din far.
Kærlig hilsen Janne