Præsentations-angst i sengen
Præsentations-angst i sengen
Hej Brevkassen, så jeg har lige gået en kæreste og vi har mødtes cirka to gange
og det var lidt akavet fordi vi snakkede ikke så meget men vi har selvfølgelig skrevet en hel del.
Anden gang gik det bedre og vi snakkede og så lidt af en film og så kyssede vi. Og jeg skal lige sige at på anden date aftalte vi at have sex så vi kunne komme tættere.
Og vi kyssede og tog tøjet af og lagde os nøgne samme og forspillede jeg havde fået rigtig stiv pik og hun våd i skeden, så jeg tog kondom på men så liger der jeg skulle stikke den ind blev den halv slap, det skal lige siges at jeg var mega nervøs mere end hende fordi hnu kunne mærke mit hjerte slå hurtigt.. Så jeg lagde mig på hende igen og fik stiv men lige der skulle stikke den ind blev den slap igen.. Så det endte med jeg gav hende finge og hun mog blowjob men ingen kom fordi hun skulle nå i sit tog, skal lige siges vi er begge jomfru.. Men hvad skal jeg gøre? Jeg lider generelt af meget nervøsitet især for at tale overfor mange mennesker... Men hun tog det fint heldigvis hun var sød
Hej med dig!
Tillykke med din kæreste! Hvor er det godt at høre, at du har fundet en, som du er glad for!
Der er mange mennesker, som bliver nervøse i forskellige situationer, og det er helt normalt! Det er også helt normalt at være nervøs første gang, man skal have sex med sin kæreste! Faktisk er det mere normalt at blive lidt nervøs end slet ikke at blive det. Jeg kan sagtens forstå, at der går mange tanker igennem hovedet på dig, og at det fylder meget. Det, tror jeg, de fleste kender til. Det er noget, som fylder rigtig meget, især i jeres alder og mange unge er meget optagede af det, så det er helt normalt, at det fylder meget.
Jeg synes, det er rigtig godt at høre, at I er søde ved hinanden og er sammen om det. Nogle gange kan det hjælpe at snakke med hinanden. Husk på, at det er noget, I er fælles om, og så kan det være rart at være ærlig omkring, hvordan man har det og hvilke tanker, der går igennem hovedet på en, så det ikke fylder for meget undervejs. Jo bedre I kender hinanden, jo mere tror jeg også, du ville kunne slappe af overfor hende. Inden I går igang, kan du fortælle hende, at du er lidt nervøs, fordi det jo er første gang og noget helt nyt for jer begge to. Faktisk viser man sig fra en rigtig stærk side, hvis man tør være ærlig omkring sådan noget. For hende viser det også bare, at hun betyder noget for dig, og at du gerne vil lykkes med jeres sex, og at det er derfor, du bliver lidt usikker i situationen. Hun virker som en sød og forstående pige, så hun vil sikkert være god at tale med omkring nervøsitet.
I forhold til hvad du skal gøre, så tror jeg det bedste råd, jeg kan give, er at prøve igen, for jo bedre I kender hinanden og stoler på hinanden, jo mindre nervøse vil I være. Generelt kan det være rart at snakke om det, som fylder, fordi at man på den måde kan få lidt luft. Hvis man har en masse tanker i hovedet, så kan de vokse sig større, og til sidst kan man slet ikke se sig ud over dem. Måske du har en god kammerat eller en anden, som du stoler på, du kan snakke om det med? Måske han har et godt råd, eller måske han har været ude for lignende? Hvis du ville have det bedre med at snakke med en, du ikke kender om det, så har cyberhus en god chat, hvor man kan snakke med en voksen om de tanker, der fylder i en. Det kunne måske også være en mulighed?
Jeg håber, at det var svar på dit spørgsmål, og jeg ønsker dig alt det bedste!
Med venlig hilsen Astrid