Knop på penis?

brevkassespørgsmål

Knop på penis?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 10 år 5 måneder siden

Hej.

Jeg har fået en knop / bumseligende ting ovenpå min penis tæt på håret. Jeg har haft den i en uges tid hvor den startede med at være en lille rød prik som ikke gjorde ondt. Nu er den så blevet størrer (den er ca 4 mm) og er blevet hvid/ gul og det ligner der er væske inde i den det er også rødt på den og rundt om og det gør ret ondt når jeg røre den.

Hvad kan det være?

Hvad skal jeg gøre? 

Hilsen:

En bekymret dreng 

Svar: 

Hej med dig. 

Mange tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå du har fået en knop på din penis som bekymrer dig. 

Når du skriver at den er øm, rød og det ligner der er væske indeni, så lyder det som en smule infektion. Det er almindeligt at man kan få det ved hårsækkene ved kønsbehåringen. Som regel vil der ved sådanne bumselignende småinfektioner gå hul på "bumsen" af sig selv og der vil komme en smule betændelsesmateriale (pus) ud og det vil herefter hele op af sig selv. Man kan forsøge selv at presse ganske forsigtigt for at få betændelsen ud, men man skal ikke presse hårdt, så risikerer man at gøre mere skade end gavn. 

Ganske sjældent går sådanne ting ikke væk af sig selv og bliver i stedet større og større. Hvis det er tilfældet og specielt hvis man får feber eller bliver skidt tilpas, må man gå til sin læge og få antibiotika. Det er meget sjældent og jeg tror ikke det bliver nødvendigt for dig. 

Jeg håber du kan bruge mit svar. God bedring med det. 

Mvh Morten

MortenSs billede
Morten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program