Sexlegetøj eller lade være?

brevkassespørgsmål

Sexlegetøj eller lade være?

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 10 år 7 måneder siden

Hej,

Jeg har nogen spørgsmål angående sexlegetøj. Nu er det sådan at jeg er en dreng som ikke har haft sex før. Jeg har da jeg var yngre onanereret og set pornofilm. Det har jeg nydt længe. Men for 4 måneder siden stoppede jeg med onani og porno. Det var hårdt i staten men jeg ønskede at stoppe fordi onani og porno ville give forkete billeder af rigtig sex. Men nu er min krop begyndt at savne onani igen, men jeg ved når jeg onanere, så går der maks 10 sekunder inden udløsning og jeg vil få en fortrydelses følelse. Men hvis jeg gør noget anderledes og nyt ville jeg ikke have den samme fortrydelses følelse da nydelsen vil være anderledes. Derfor overvejer jeg at købe en sexdukke og købe en 3D pornofilm som jeg kan få glæde af. Men tror I jeg falder i den samme fælde? Hvordan bør jeg tackle situationen? Findes der ikke en måde at tilfredstille sig selv uden det bliver for vanskeligt? 

Svar: 

Hej med dig

Det er meget forskelligt hvor meget sexlyst man har, hvor meget man onanerer og hvordan man gør det. Der er som sådan ikke forkerte eller rigtige måder at onanere og tilfedsstille sig selv på. Det handler mest om at man selv har det godt med det man gør og at man får en rar følelse undervejs og bagefter. Når du skriver at du stoppede med at onanere og se pornofilm for 4 måneder siden, fordi du fik en følelse af at det ikke var rigtig sex og at du derfor ikke rigtigt kunne nyde det, synes jeg det er fint at du har nogle overvejelser omkring hvad du kan gøre for at det bliver anderledes.

Det er svært at svare på om du vil fortryde at du går i gang igen eller om du ender i samme 'fælde' som sidst. Jeg tror det er vigtigt at du gør det du synes er dejligt at gøre, men at du måske husker at det ikke skal blive for meget eller noget du vil fortryde bagefter. Måske skal du starte med at onanere og se pornofilm en gang i mellem, istedet for hver dag. Det kan være at sexdukken kun skal frem i weekenderne eller endnu sjældnere, så du kan glæde dig til at bruge den. Tænk på at det nogle gange kan være rart at glæde sig til og se frem til sex og at denne her pirren af sine tanker kan gøre det endnu bedre når det sker.

Hvis du tidligere har haft en lidt dårlig fornemmelse ved at se pornofilm, kan det være at du skal begynde at bruge din fantasi endnu mere eller læse sex-romaner. Det er nemlig sådan at billederne og fantasierne inde i hovedet ofte er meget bedre end dem man kan se i pornofilm. En tredje mulighed er også at du kan begynde at date nogle piger, så du kan møde en du måske kan udforske din seksualitet med.

Jeg tænker altså at du skal følge din lyst, men at du måske en gang i mellem skal holde lidt igen, hvis du kan mærke at den overtager dig.

Venlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program