Graviditets test

brevkassespørgsmål

Graviditets test

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 7 måneder siden

Hej igen Cyberhus!

Jeg har tideligere i dag sent et spørgsmål ind til jeres fremragende brevkasse.
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor lang tid der går før man skal tage en graviditets test efter samlejet - i mit tilfælde var det efter jeg havde fået finger, som havde havde rørt ved pik efter jeg havde givet et handjob med præsperm (kort sagt). "Situationen" skete i fredags og det er i dag mandag (så for 3 dage siden).  

Svar: 

Hej med dig

Det er godt at du skriver når der er noget du er blevet i tvivl om i forhold til det her med at blive gravid. For det første vil jeg sige til dig at det er meget usandsynligt at du er blevet gravid af at få finger, også selvom der er præsperm på. For at blive gravid skal man have ægløsning (midt imellem to mensturationer) og der skal sædceller helt op i skeden. Der er altså mange ting der skal ske på samme tid for at man kan bliev gravid og det ville være meget uheldigt hvos  det var sådan ved dig. 

Men fordi der er en meget lille risiko for at du kan være blevet gravid, er det selvfølgelig vigtigt at vide hvordan du finder ud af det. For at kunne tage en graviditetstest der med sikkerhed kan vise dig om du er gravid, skal du vente til det tidspunkt hvor du skulle have haft din menstruation. Det vil sige at hvis du først skal have din menstruation om 2 uger, så kan du først der finde ud af om du er blevet gravid. Du kan købe graviditetstest på apoteket, men du kan også få en taget hos din læge.

Når man er nervøs og tænker meget over det her med om man er gravid, så kan ens menstruation godt blive udskudt lidt. Der er altså intet underligt i at din menstruation ikke kommer første dag, men først efter et par dage. Hvis du går rundt og er meget nervøs, synes jeg at du skal snakke med en voksen om det, fx din mor, lærer eller en anden du er tryg ved.

Jeg håber det her bare var en forskrækkelse og at du får din menstruation som ventet. 

Venligst Marianne

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program