Blev voldtaget som 11 årig

brevkassespørgsmål

Blev voldtaget som 11 årig

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 9 år 11 måneder siden

Hej. 

Da jeg var mindre var der en jeg så meget op til og egentlig var min eneste "ven" (Eller det troede jeg på det tidspunkt) men han fik mig så presset til at yde Oralsex på ham og senere presset til at få analsex, bl.a fordi jeg havde lånt ham en masse penge og smøger, dette trudede han med at fortælle mine forældre og lade være med at give mig mine penge tilbage. Ovenpå alt dette har jeg også diagnosen Asperger og var meget ensom på dette tidspunkt. 

Det jeg godt vil have hjælp til er at fortælle nogen om det, da vedkommende er på vej til at flytte ned på det opholdssted jeg bor på.

Svar: 

Kære dig.

 

Først og fremmest er jeg rigtig ked af at høre hvad du har været udsat for. Det lyder som nogle meget ubehagelige og grænseoverskridende oplevelser du har haft med en person du troede du kunne stole på, og som du betragtede som en ven. Jeg synes det er en rigtig god ide, at du får fortalt en voksen om det der er sket, så du kan få noget hjælp. Jeg kan forestille mig, at du både har nogle reaktioner på det der allerede er sket samtidig med, at du er bekymret og bange for, hvad der kan ske, hvis personen flytter ind på dit opholdssted.

Hvis du har en kontaktperson på opholdsstedet som du taler godt med, vil jeg anbefale dig at fortælle det til ham/hende i første omgang. Du kan jo også fortælle det til dine forældre hvis du har mod på det. Jeg er klar over, at det ikke er nemt at få det fortalt, da det kan være meget svært at sætte ord på og kan gøre dig ked af det. Hvis det er helt umuligt for dig kunne du overveje at skrive det i et brev eller en mail til vedkommende.

Du kan få hjælp til at bearbejde dine egne reaktioner på overgrebene i et af landets 8 voldtægtscentre, alt efter hvor du bor henne. Jeg er sikker på, at din kontaktperson kan hjælpe dig videre i den proces, så du ikke skal stå med det hele alene. Du eller din kontaktperson er meget velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis I har brug for yderligere råd og vejledning. Du kan også finde mere information hvis du trykker på de to links under mine kontaktoplysninger. Jeg håber rigtig meget at du får den hjælp du har brug for.

Bedste hilsner

Birgitte / birrosen@rm.dk

www.voldtaegt.dk 
www.seksuelleovergreb-netvaerk.dk

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program