Vild med dreng

brevkassespørgsmål

Vild med dreng

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 10 år 1 måned siden

Hej cyperhus. Jeg har aldrig haft en kæreste, men jeg har hele tiden kunne lide en.

jeg kan være lidt genert når der ingår søde dreng☺️ Nu har jeg været vild med en dreng i 2 år.

vi går til en sport der hedder judo sammen 2 gange om ugen(jeg har gået til det i 4 år,han har gået i 8) man har meget "kontakt" i judo.

jeg ved ikke om han kan lide mig han vil hele tiden være min makker til judo, og kan godt lide at snakke med mig☺️

Han er 3 måneder YNGRE end mig, dem for min klasse (pigerne) siger at ens kæreste ikke kan være yngre end en selv, hvis man er pige... 

jeg har taget mod til mig en gang tidligere (før jeg kunne lide ham) og har spurgt, jeg blev til grin foran hele klassen fordi jeg trode at han også kunne lide mig. Han afviste mig bare og grinte af mig, jeg blev ked af det.

Så jeg har nogle spørgesmål:

1. Kan han li' mig som mere end en ven? (Alle de der test i blade siger at han godt kan)

2.kan vi få tid sammen hvis vi kommer sammen?... Jeg træner i 2 klupper så jeg træner 4 gange om ugen ialt, og han træner også fodbold 2 gang om ugen ud over judo

3.har pigerne fra min klasse ret kan jeg ikke komme sammen med mig fordi han er lidt yngre?

4. hvis jeg finder ud af at han godt kan lide mig, hvordan spørger jeg så om vi skal komme sammen?.. Jeg har jo ikke noget afraring på det punkt

5. Hvordan kan jeg gøre sådan at jeg ikke bliver til grin foran ham?

KH 

judo tøsen

Svar: 

Hej med dig!

Jeg kan godt forstå, at det hele kan være lidt forvirrende, når der er en, man kan lide, men man ved ikke helt, om han kan lide en osv. Så jeg vil prøve at svare på dine spørgsmål, så godt jeg kan.

1. Det er svært for mig at vide, om han kan lide dig som mere end ven. Måske kan han godt - det virker ihvertfald til, at han synes du er sød, når han gerne vil være din makker til judo og gerne vil snakke med dig. Men det kan selvfølgelig også godt være, at han bare synes, du er rigtig sød som ven. Det kan være rigtig sjovt at tage de der tests, der er i bladene, men man kan ikke altid regne med, at de har ret, fordi de ikke kender hverken dig eller ham, du kan lide. Så jeg synes, du skal prøve at finde ud af, om han kan lide dig. Det er fint, at I snakker meget sammen til judo, og det synes jeg bare, I skal blive ved med. Du kunne måske også prøve at få hans mobilnummer, eller blive venner med ham på facebook eller lignende, så I kan sms'e eller skrive lidt sammen der, og hvis du så stadig fornemmer, at han synes du er sød, så kan du måske på et tidspunkt fortælle ham, at du synes han er ret sød og spørge ham, hvad han synes om dig.

2. Jeg kan godt høre, at I begge to har travlt og laver mange ting i jeres hverdag. Men hvis i bliver kærester kan i sikkert sagtens finde tid sammen - det kræver bare lidt planlægning. Sådan at I for eksempel i starten af ugen planlægger, hvilke dage I kan være sammen - måske I nogle gange har bedre tid i weekenden. Bare i er enige om, at I gerne vil være sammen, så skal I nok kunne finde tid til at ses samtidig med, at I går til jeres fritidsinteresser. Og så ses I jo heldigvis også, når I går til judo.

3. Jeg synes sagtens, du kan komme sammen med en, der er yngre end dig. Og det er jo ikke særlig meget yngre, han er - kun 3 måneder. Så det synes jeg ikke, du skal tænke over. Hvis han kun var 10 år, ville det måske være lidt noget andet, men når det kun er 3 måneder, kan I sagtens komme sammen.

4. Hvis du finder ud af, at han godt kan lide dig (for eksempel hvis du spørger ham, hvad han synes om dig, og han så siger, at han synes, du er rigtig sød), så er det måske lidt nemmere at spørge ham, om han vil være kærester med dig - fordi du så ved, at han synes, du er sød. Så kan du måske fortælle ham, at du faktisk synes, han er sødere end som ven, og at du gerne vil være kærester med ham.

5. Det er svært helt at vide, hvordan han har det, før du har spurgt ham, og der er selvfølgelig altid en risiko for, at han ikke føler det samme for dig, og at du så bliver ked af det - men sådan er det med kærlighed, der er altid en risiko for, at man ikke føler det samme, og at den ene bliver ked af det. Men det kan jo også nemt være, at han føler det samme, og så kan i blive kærester og have det rigtig godt sammen - det er en chance, man må tage.
Jeg synes, det er vigtigt, at når du fortæller ham, at du godt kan lide ham, eller spørger om I skal være kærester, at I så er alene - så I ikke står foran alle de andre fra klassen, og de så måske griner af jer eller et eller andet. Hvis I er alene og bare snakker sammen jer to,  så kan I sikkert snakke sammen stille og roligt, og I kan fortælle hinanden, hvad I synes om hinanden, og hvis det nu skulle ske, at han ikke føler det samme som dig, så siger han det forhåbentlig til dig på en sød måde, så I stadig kan blive ved med at være venner. Og hvis han godt kan lide dig, så bliver det forhåbentlig et rigtig dejligt øjeblik for jer, når I bliver enige om at være kærester.

Jeg håber, du kan bruge mit svar og ønsker dig held og lykke.

Mange hilsner fra Janni

Janni har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program