Kære D

Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver til os, for det er ikke en rar oplevelse, du har haft med din veninde.

Jeg ved ikke, hvorfor din veninde opførte sig, som du fortæller i brevet. Måske blev hun overrasket over at du kom, måske var hun i rigtig dårligt humør og ked af det, inden du bankede på, eller måske er det noget helt andet, der gjorde, at hun råbte af dig og smækkede døren i. Da vi ikke ved, hvorfor hun opførte sig mærkeligt, kan det være en rigtig god idé, at finde ud af det, så du ikke skal gå længe og være forvirret og bange for, hvad der kommer til at ske, og om din veninde stadig er sur.

Når du læser dette svar, har du nok allerede været i skole og mødt din veninde. Jeg håber for jer, at I har fået talt sammen. Uanset hvad der er sket, tænker jeg, at det kan være rigtig godt for dig at dele din oplevelse med en voksen. Det kan være din mor eller far, måske en lærer eller din mormor, eller en helt anden voksen, som du stoler på. Det vigtigste er, at du ikke går alene med din oplevelse. For det er nemlig sådan, at voksne skal hjælpe børn, hvis der er noget de er forvirret over eller bange for.

Hvis det er svært for dig at fortælle om det til en voksen, kan du måske vise dem dit brev og mit svar, og så kan I sammen tale om det, der er sket. Det kan være, at I sammen kan tale med din veninde og din venindes mor - måske har din veninde en forklaring på, hvorfor hun gjorde, som hun gjorde den dag, måske ved hun det heller ikke selv, men derfor kan det alligevel være rigtig rart, også for din veninde, at tale om det.

Jeg tænker, at du, allerede ved at skrive til os, har taget det første skridt i forhold til, at din veninde og du kan få det godt sammen igen. Nu mangler I bare at få talt sammen om oplevelsen, og det rigtig gerne sammen med en voksen, som kan hjælpe jer.

Jeg håber, du og din veninde kan få det rigtig godt sammen igen.

Bedste hilsner til dig fra Sarah