Hej Anonym

Jeg kan godt forstå du er bekymret for din kæreste, for det er selvfølgelig ikke sundt at spise så lidt som du fortæller hun gør. Og hvor er det fedt at du prøver at hjælpe hende og også at du skriver her i brevkassen, når du oplever at du har brug for hjælp...til at hjælpe din kæreste. 

Når jeg læser dit spørgsmål får jeg klart den opfattelse at din kæreste vælger ikke at spise fordi hun gerne vil tabe sig. Fordi hun gerne vil se godt og ligne "de andre", og det bekymrer mig. Jeg tænker på at det er tegn på at din kæreste har det rigtigt svært med sig selv. Ligesom du slet ikke kan forstå at hun tænker sådan om sig selv og ikke vil spise, kan hun sikkert slet ikke forstå hvorfor nogen kan synes hun er pæn og dejlig som hun er. hun kan ikke se det smukke ved sig selv. 

Jeg er ret sikker på at hun har det rigtig rigtig svært med sig selv, og jeg kan også godt være bekymret for om hun måske er ved at udvikle en spiseforstyrrelse, og derfor er det også rigtig godt at du prøver at hjælpe. 

Men jeg tror også det er vigtigt at du er klar over at hvis hun har det så svært med sig selv, så er det ikke noget du kan eller skal klare alene. Du kan selvfølgelig fortsætte med at støtte hende og fortælle hende at du synes hun er dejlig som hun er. Du kan også fortsætte med at opfordre hende til at spise lidt mere. Jeg ved ikke om du direkte har sagt til hende at hvor bekymret du er for hende? Når jeg læser dit spørgsmål tænker jeg at du måske selv har tænkt tanken omkring spiseforstyrrelse? Måske kunne du foreslå hende at kontakte Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade Hos dem sidder der frivillige rådgivere på chat og telefon der selv har erfaringer med spiseforstyrrelser. Måske kunne hun starte med at snakke med dem...bare for at blive klogere på om det tanker og følelser hun har om sig selv kan have noget med en spiseforstyrrelse at gøre. Faktisk synes jeg også at du skal overveje at klikke ind forbi deres side og læse lidt mere om hvad en spiseforstyrrelse er. Faktisk tilbyder de også rådgivning til pårørende...måske var det noget for dig?

MEN...jeg tror også det er vigtigt at din kæreste får noget voksen hjælp. Hvad siger hendes forældre om det her med maden? Ved de godt hvordan hun har det? I hvert fald synes jeg det er vigtigt at du ikke står med det her selv, og HVIS det er en spisefortyrrelse hun er på vej ud i, så er det ikke længere et spørgsmål om at det er en god idé med noget hjælp. Så SKAL hun have voksen professionel hjælp. En spiseforstyrrelse er en sygdom og den går ikke væk af sig selv. 

Din kæreste er virkelig heldig at have en kærlig og omsorgsfuld fyr som dig, og det er helt sikkert en rigtig god start. Hvis ikke du allerede har gjort det synes jeg du skal fortælle hende at du er meget bekymret.  Foreslå hende at kontakte Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade og så synes jeg også du skal overveje at snakke med en voksen om det. Måske kunne du starte emd dine forældre, så du ikke står alene med alle de her bekymringer for din kæreste. 

Mange hilsner
Marianne