Kære Melanie.

Mange tak for dit brev. Det lyder til, at du lige nu har det virkelig svært. Det bekymrer mig, når du siger at du har haft hallucinationer nogle år og at ingen af dem du har talt med tager det alvorligt. Det er rigtigt at det, at have hallucinationer kan være et tegn på psykisk sygdom. Det er rigtig modigt at du allerede har fortalt din familie om de tanker du har. Jeg synes du skal blive ved med at fortælle dine nærmeste hvordan du har det og hvad det er du oplever, for jeg kan læse at det fylder rigtig meget i dig og det gør dig bange. Du spørger om det er normalt og jeg tror de fleste mennesker har prøvet at have tanker, som de ved de aldrig ville gøre virkelighed af. F.eks at sidde i en bil på motorvejen og tænkt, "hvad ville der ske hvis jeg bare åbnede døren nu" eller lignende. Oftest er det bare et splitsekund, hvor vi tænker sådan og så kan de fleste godt ryste på hovedet og ligge den slags tanker bag sig igen.

Når jeg læser dit brev, så har den slags tanker stået på længe og minder nu meget om tvangstanker. Tvangstanker er tanker, man synes er "frygtelige" eller "forkerte" og som man ikke kan identificere sige med, men som er svære at styre. Derfor er der også den mulighed, at du får en tid ved din læge og fortæller ham/hende om dine tanker. Din læge vil tage dig alvorligt og hjælpe dig. Da du er 18 år, så kan du selv kontakte og tage til din læge, men jeg tænker det ville være godt for dig at inddrage din familie igen, så de kan se det er alvorligt for dig og så du kan få den støtte du måtte have brug for.

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber du kunne bruge mit svar.

Venlig hilsen, Lisa.