Er det en god ide?
Er det en god ide?
Hej jeg er en pige på 12 år
Min grund til jeg skriver er at, jeg er den første der er blvet udviklet i min klasse med bryster og alt det der..... Jeg vil gerne gå med BH men jeg tør ikke spørge min mor om det. Nogle gange når jeg er alene hjemme, finder jeg en bh i min mors undertøjs-skuffe( det skal lige siges at min mor er meget små bryster) Men jeg har fun det ud af jeg skal bruge en 75B.
Mit enelig spørgsmål er! Skal snart ud at shoppe med en veninde og der har jeg tænkt på at købe en Bh men kan ikke helt finde ud af om det er en god ide
Tak på forhånd:-)
Hej med dig
Du er bestemt ikke den eneste pige der har den slags tanker om den første BH. Jeg tror at næsten alle piger på din alder tænker over hvornår de skal købe den første BH, hvordan de skal gøre det og med hvem. Det er altid den første gang der er lidt udfordrende og derefter bliver det bare noget man gør, helt uden at tænke over det.
Jeg kan godt forstå at du tænker over at du ikke har lyst til at snakke med din mor om det. Det kan nemlig føles rigtig privat og som noget hun slet ikke skal blandes ind i. Men ved du hvad, jeg tror faktisk at du vil opleve at din mor synes det er helt fint og meget normalt at du skal til at have din første BH. Hun kan måske huske det fra den gang hun selv købte sin første BH og derfor ved hun også at det kan være lidt akavet den første gang. Jeg tror faktisk at hun ville blive glad for at du spurgte hende om det. Hvis det slet ikke er en mulighed for dig at snakke med din mor om det, synes jeg godt at du kan købe en BH med din veninde. Men jeg tænker at din mor nok alligevel finder ud af det på et tidspunkt, når den skal vaskes eller når du har den på.
Held og lykke med at købe din første BH.
Venlig hilsen Marianne