Hej med dig

Ud fra dit brev lyder det til, at du går rundt og har det rigtig svært og går rundt med mange tanker. Det er super sejt af dig at skrive herind til Cyberhus, for at fortælle hvad det er, du hele tiden går rundt og tænker på og for at finde nogle svar.

Jeg tænker, at der er 3 problemer, du spørger til. For at gøre det lidt nemmere for dig, svarer jeg på dem hver for sig.

Du føler dig tyk/mobning:
Du skriver, at du både går til ridning, svømning, kor og bowling og derfor går til sport næsten hver eneste dag. Du lyder, som en sund pige, der får dyrket en masse motion. Du ved helt sikkert godt inderst inde, at du ikke er tyk, men nogle gange kan det være svært at se sandheden i øjnene, når andre mennesker fortæller én noget andet.
Det må slet ikke være særlig sjovt at blive kaldt grimme ting, og uanset om det bliver sagt i sjov eller alvor, så gør det altid lige ondt. Det er ikke i orden at dine klassekammerater kalder dig for grimme ting, det er hvad man kalder for mobning. Fordi du bliver kaldt tyk, kan du nemt komme til at føle dig tyk, selvom du slet ikke er det. Vi mennesker har det tit med at lytte til andres meninger og overtage dem, selvom de meninger ikke er sande. Derfor må du prøve om du kan stoppe med at tro på dem og lade være med at lytte til hvad de siger, selvom det kan være rigtig svært. Du skriver, at du er blevet nervøs for at fremlægge og sige noget højt på klassen, fordi du er bange for, at de andre griner. Dine klassekammerater er simpelthen begyndt at styre dit liv: De får dig til at føle dig utryg i skolen, de får dig til at græde, de får dig til at føle dig intet værd, de får dig til at føle, at der ingen mening er med livet.
Derfor kan en ide være, at du ikke skal lade dem vinde ved at vise dem, at du faktisk er en god nok person, der kan en masse. Når du ikke længere tør fremlægge og aldrig siger noget højt i klassen længere, så har de vundet. Det bliver en hård kamp at komme igennem, men hvis du overvinder dig selv, er du den sejeste af dem alle: Begynd at sig noget på klassen igen. Du ved, at du sagtens kan. Begynd at fremlægge som du gjorde før i tiden. Du kan måske lade som om, de andre ikke er i rummet eller tænk på, at de er nøgne. Så kan noget af din måske nervøsitet forsvinde. Når du først begynder at få sagt noget mere og være aktiv i skolen igen, er jeg sikker på, at det kun går fremad for dig.
Ved at vise dem, at du sagtens kan, stiger dit selvværd igen. Det betyder, at du får det meget bedre med dig selv. På den måde behøver du ikke længere gå rundt og føle dig tyk og intet værd. Du er som person rigtig meget værd, og du kan en helt masse - både svømme, ride, synge kor og bowle.

Jeg tænker, at det er vigtigt, at du får fortalt om de her problemer i skolen til en lærer, du føler dig tryg ved. Jeg synes ikke, at det er i orden, at hende læreren du har prøvet at fortælle det til, ikke har gjort noget ved det. Derfor skal du snakke med en anden lærer eller måske nogle på kontoret om det. Det kan godt være meget grænseoverskridende at skulle fortælle det til en lærer, men det er en god chance for at få rettet op på nogle ting. Man skal ikke gå rundt og have det dårligt i skolen. Hvis du ikke tør fortælle det direkte til en lærer, kan du skrive et brev eller måske vise det du har skrevet til mig. Det er vigtigt, at der bliver sat en stopper for, at dine klassekammerater går rundt og kalder dig grimme og ubehagelige ting.

Ingen venner og dårligt forhold til mor og far:
Du skriver, at de eneste venner er din penneven og heste. Jeg tænker på, om du ingen venner har til svømning, ridning, kor eller bowling? Det er vigtigt at huske på, at det ikke er antallet af venner der betyder noget, men at de venner man har, er nogle man kan snakke med og stole på. Det lyder til, at det er en god penneven du har dig og I kan snakke om mange ting. Jeg tror dog, at det vil være godt, hvis du fik en ven, som du også kan se i hverdagen. Måske kan du invitere en af dem, du går til sport med hjem til dig en dag? Det kan være en god ide, at lære nogle nye mennesker at kende, så du har nogle at lave nogle sjove ting med. 
Har du overvejet at skifte skole? Hvis du går rundt og føler dig ensom og ingen kan lide dig, kan det nogle gange være en ide at få lov at starte på en ny skole, hvor ingen kender én. Så kan man få en masse nye venner, og du ville kunne få det meget bedre i skolen.
Jeg synes, at du skal snakke med din mor og far, om hvordan du har det, selvom du skriver, at du ikke vil. Du skriver, at I ikke har et særligt godt forhold. Når man er teenager lige som dig, kan det være rigtig svært at fortælle sine forældre om sine problemer. Det er helt normalt, at man ikke synes om, at fortælle dem sådan nogle ting. Jeg tænker dog på, om der kan være en særlig grund til, at du ikke har lyst til at fortælle dine forældre om det? Jeg tænker, at hvis du sætter dig ned sammen med dem og fortæller dem, alt det du lige har fortalt mig, så kan det være I får det meget bedre sammen. Så hvis det er en mulighed, så hent hjælp hos dine forældre, så I sammen kan finde en løsning. Hvis der hjemme hos dig er en særlig grund til at det er umuligt at snakke med dine forældre om det, er læreren en god løsning. Han/hun kan også sagtens støtte dig og hjælpe dig med at finde en løsning, så du kan få det godt igen og blive glad.

Selvmordstanker og meningen med livet:

Det bekymrer mig, at du har tænkt på selvmord. Du er 13 år og er i puberteten, hvor der sker mange ting både fysisk og psykisk med din krop. Når man er teenager, kan verden godt føles ensom og uden mening. Rigtig mange unge på din alder, kan have svært ved at finde ud af, hvad de skal gøre med deres liv og hvordan de skal komme videre. Selvmord er slet ikke løsningen på dine problemer, fordi selvmord intet løser. Hvis man begår selvmord kommer man væk fra sine problemer for altid, men på den måde oplever du heller aldrig at blive glad igen. Jeg kan sagtens forstå, at du gerne vil væk fra alle de problemer, du går rundt med, men det kan du sagtens gøre på en anden måde, hvor du stadig har dit liv og følelsen af at være glad og tilfreds igen. I stedet skal du selv være med til at løse dine problemer med hjælp fra nogle andre, fordi så føler du, at du selv er med til at skabe din egen vej i livet. 

Det kan være svært og hårdt at gå rundt med en masse tanker og problemer. Hvis du selv er med til at gøre en indsats for at komme videre, kan du måske pludselig se meningen med livet igen. Ved at skrive det her brev til os, er du allerede begyndt på, at du finde en løsning på dine problemer. Derfor ved jeg også godt, at du kan gøre det. Skriv eller vis brevet til dine forældre og en lærer eller fortæl dem om dine problemer direkte. Du får det meget bedre ved at fortælle andre om det hele. Hvis du gerne vil have en anden voksens hjælp til at komme videre, kan du måske begynde til psykolog. En psykolog har tavshedspligt, så det I snakker om, er der ingen andre, der får af vide. Du er også altid velkommen til at skrive til CHATTEN.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du snart får løsnet op for alle de her problemer, du går rundt og tænker på.

Venlig hilsen Mette