hej jeg er en pige på 14, jeg er inde i en pige gruppe. Vi er nogle meget tætte veninder og vi har forholds meget snak og fokus på mad og krop og vægt. For nogle uger siden blev en af mine veninder indlagt for anoreksi på et center for spise forstyrrelser. Og der kom virkelig meget fokus på hende om hvor tynd hun var. Vi kom til nogle møder mig og de andre piger for at lærene kunne sikre sig vi ikke blev for påvirket og blev inderligt "smittet" af sygdommen. Og efter alle de her møder og perioder, har det virkelig påvirket mig. Og før i tiden spiste jeg utrolig meget, og hyggede med mine veninder og var ikke bange for at snakke om hvor fede vi var "intern jokes" og sådan, og bare kunne være os selv. Men jeg er virkelig begyndt at gå op i min kost, og spiser omrking 2 måltider om dagen og har tabt mig ca 4 kilo. Jeg er begyndt at kontroloere min mad, og jeg føler ikke at der er noget forkert i det, selvom lærene kalder mig ind til møder med mine forældre. Jeg har rigtig svært ved at åbne mig op og er begyndt at blive meget icoleret omrking venner osv. Jeg kan ikke komme tæt på nogle, og jeg ønsker helst at de ikke skal kommentere på at jeg har tabt mig selvom de konstant siger at jeg "NU SKAL DU SPISE" og sådan, det er som om at det giver mig en indre ro om at det jeg faktisk har gang i er min indre ven, og selvom den ene side godt kan se det er forkert siger den anden side af mig at jeg ikke skal spise og bare sulte mig selv. Og jeg er gået fra omrking 8 måltider til 2 ca og træner utalige mange gange om dagen, hver gang jeg har spist går jeg ud og forbrænder kalorierne på toilettet ligemeget på sund maden er. Og går i fitness stort set hver dag. Jeg vejer mig heletiden og bliver utrolig forstyrret af at tage et par gram på. Men jeg er begyndt at stoppe spisningen mere og mere og nu taber jeg mig bare og føler at det er godt og at ingen voksne skal prøve at styrre mig. Bare af at spise et lille stk chokolade fra en række, føler jeg mig ti gange federe når jeg kigger mig i spejlet selvom folk kun snakker om at jeg taber mig. Jeg kan ikke styrre det længere, og af en eller anden grund vil jeg gerne have anoreksi for jeg bliver jaloux på de piger der har det fordi de ligesom har styrken til at tabe sig og at det så virker, så føler jeg også at jeg kan og så er har jeg nu dannet et fuldstændig forkert mønster. Det skal siges at jeg har tabt mig 4 kilo på omkring 3 uger, og føler virkelig ikke at det er noget og føler at jeg skal vælge mere af mine måltider fra. Jeg tvinger mig selv til at sulte, og elsker følelsen af når min mave rumler, og er fortiden også rigtig træt og ukoncentreret. Er en pige med kræftige former og kan på ingen måder se mig selv ende som en med anoreksi da jeg aldrig noglesinde kan blive så tynd fordi jeg synes jeg er så fed i forvejen. Har jeg muligvis en spiseforstyrrelse eller er på vej?