Ad.

brevkassespørgsmål

Ad.

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 10 år 4 måneder siden

Nu ved jeg i ofte får disse spørgsmål sendt. "Er jeg gravid?". Jeg står lidt i samme situation, at jeg vil leve med tvivlen og må ofrer min samvittighed, så jeg kan nyde denne dejlige julestund. Jeg føler jeg udstiller mig selv rigtig meget, især fordi dette emne er så sårbart og ofte berørt herinde. 

Jeg har været sammen med min kæreste i 3½ år, og vi (ligesom mange andre teenager) har også vores intime øjeblikke. Jeg er dog på p-piller, så jeg burde være safe.

Men jeg må pinligt indrømme jeg er blevet meget usikker. Jeg havde taget min piller ureglmæssigt, ikke forskudt mere end 30-90 min. og vi vælger så at "gøre det", i den periode, hvor jeg skal have min menstraution. Det er nu, omkring 5-7 uger siden. 

Jeg kiggede denne hjemmeside for information (http://www.min-mave.dk/artikler/graviditetskalender/uge-for-uge/5.htm), men føler ikke rigtig de ovenstående ting. Og jeg ved også, at man hurtig kan nare hjernen til at tro, at man er gravid så man sagtens kan få følgende syntomer. Jeg er begyndt at få det skidt midt på dagen kl.11-12. Og jeg kan ikke helt beslutte mig for om jeg er mere træt end normalt. Jeg har også haft en stikkende fornemmelse i underlivet og føler mig oppustet dernede. De ting har gjort mig ekstra i tvivl.

Nu da det er på plads, ved jeg I vil anbefale at tage en test, hvis tvivlen bliver for overvældende. Så ville jeg høre, om jeg SKAL (efter jeres abfalinger) skal gå til lægen, eller en test i håndkøb kan være lige så dygtig. - er der så meget forskel på billig og dyr test?

Mvh. Cecilie :-)

Svar: 

Kære Cecilie

Du skal på ingen måde være beklemt ved at skrive herind omkring dit problem. For selvom du har set, at vi svarer på spørgsmål omkring graviditet mange gange, så skal du jo også huske at vi alle sammen er meget forskellige. Og derfor er det en ny situation hver gang. Når du er i tvivl, så er det fordi du stadig mangler svar omkring netop din situation. Det er jeg bare glad for, at jeg kan hjælpe med.

Du skriver, at du har taget dine p-piller lidt uregelmæssigt. Som jeg forstår dig, så har du taget p-pillerne hver dag, men ikke altid på præcis samme tidspunkt. Når man tager minipiller, så er det rigtig vigtigt at man tager pillerne på præcis samme tidspunkt hver dag. Det er ikke helt så vigtigt med p-pillerne. Det er helt fint sådan som du tager dem. Hver dag og med nogle små ændringer. Det er okay.

Derfor burde dine p-piller dække dig helt rigtigt. Men når det er sagt, så er det stadig en risiko for graviditet selvom du tager pillerne rigtigt. Men kun rigtig sjældent – mindre end 1 %.

Det er rigtig fint tænkt af dig, at din hjerne kan narre dig til at tro, at du har forskellige symptomer. Det er nemlig helt rigtigt. Specielt når man er lidt nervøs for noget.

Jeg er lidt i tvivl om hvornår du sidst havde menstruation. Men hvis den plejer at komme regelmæssigt og nu er blevet væk, så synes du skal teste dig. De symptomer du har læst om, de er meget forskellige fra kvinde til kvinde. Så jeg vil hellere, at du kigger på din menstruation og om den er meget forsinket, i stedet for at mærke symptomerne.

De tests som du tager hos lægen er stort set de samme som dem du køber i supermarkedet eller på apoteket. Hvis du tager dem rigtigt, så kan du sagtens stole på dem. Både de dyre og de billige. Du skal tage testen på den første urin du har om morgenen. Så er den mest koncentreret. Hvis du er i tvivl, så tag en test igen næste dag.

Så kan du forhåbentlig holde jul uden bekymringer.

Rigtig glædelig jul.

Mange hilsner fra Line

Line har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program