han får mig ikke til at komme...

brevkassespørgsmål

han får mig ikke til at komme...

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 1 uge siden

Jeg har en super dejlig kæreste, han betyder alt! Nu har vi så haft sex et par gange.. jeg tænder virkelig på ham, og vi bruger lang tid på forspil, og har brugt lang tid på ikke at have sex, men bare nusse og kysse og snakke om grænser, og det gør vi selvfølgelig stadig. Første gang var ikke planlagt overhovedet.

Så vi kender hinanden godt og hvad vi kan lide og alt det der. Jeg kommer let hvis jeg selv får lov at røre mig selv, og utrolig hurtigt ved hjælp af klitoris.. Dog hvis han er inde i mig, og jeg så(eller han gør, for den skyld) rører min klitoris, er det helt ligegyldigt, og hjælper minus. Han har givet mig massere af tid osv, men han må jo få lov at komme på et tidspunkt. Jeg nyder det også, og det er fint, men ville jo gerne kunne komme.. Vi har også prøvet at vente to uger, hvor han så er kommet ca. hver dag, med mig og uden mig, og jeg så bare har ventet eller hvad det hedder, og det var jo dejligt at have sex,men det virkede stadig ikk... Vi er gået døde i ideer, og nyder det bare, men har i evt. nogle ideer?

Svar: 

Kære du, 

Allerførst, synes jeg det er dejligt at høre at du har en dejlig kæreste, som betyder rigtig meget for dig, og som du tænder på. Du fortæller, I har haft sex et par gange, og at I bruger lang tid på forspil og på at nusse og kysse, inden I har sex. Samtidig har I talt om jeres grænser, hvad I kan lide hver især, og I kender hinanden godt. Alt sammen gode og vigtige elementer, når man begynder at have sex med sin kæreste.

Du skriver, at I har haft sex et par gange og derfor er min første tanke, at du skal væbne dig med tålmodighed. Selvom I kender hinanden godt, vil det tage tid at finde ud af, hvad i hver især kan lide, når I har sex. Samtidig kan det også tage lang tid for en pige at lære sin egen krop at kende på det punkt - og også på, hvordan man får orgasme. Nogle piger og kvinder har lettere ved at få orgasme end andre, og det kræver både øvelse og et godt kendskab til sin egen krop. Det, at I allerede ved, hvordan du kan få en klitorisorgasme, er meget værd. Nogle kvinder oplever nemlig slet ikke, at kunne få orgasme. Hvis du har lyst, kan du læse meget mere og få gode råd til piger og kvinders orgasme her. Selvom du skriver, at I har brugt lang tid på forspil, så lyder det lidt som om, at jeres sex bliver en jagt på orgasme. Hvis du godt kan lide, at han eller du selv rører ved din klitoris, så fortsæt med det lidt endnu og hold fast I, at du tænder på ham, og at han tænder på dig. Jeg tænker, I skal have ligeså meget tålmodighed omkring det at have sex, som det lyder til, at I har haft, inden I havde sex. Det er vigtigt at prøve sig frem stille og roligt uden at fokusere for meget på 'klimaks'. Prøv istedet at nyde alt det andet dejlige, I oplever sammen.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Kærligst Signe. 

 

 

SigneKs billede
Signe har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program