0
false

18 pt
18 pt
0
0

false
false
false

Kære du.

Det er aldrig rart at føle sig trist eller ensom og jeg kan godt forstå, at det er noget der fylder i din hverdag og i dine tanker. Derfor synes jeg også, at det er rigtig godt at du har valgt at skrive her til for, at dele det som du oplever. Du er rigtig god til at forklare, hvordan du har det og dit brev viser mig, at du har gjort dig mange tanker omkring, hvad du kan gøre for ikke at være så trist. Jeg vil forsøge at komme med mine tanker omkring det som du beskriver og give mine råd til, hvad jeg tænker der kunne hjælpe dig.

Alle mennesker har perioder, hvor de føler sig triste og især unge, fordi der som regel sker rigtig mange nye ting når man er teenager. Kroppen kan godt drille lidt ved, at hjernen har lidt for travlt med at tilpasse sig alle de forandringer der sker og det kan desværre nogle gange gøre, at man nemmere bliver trist. Du er altså slet ikke alene om at have de tanker som du beskriver, men det betyder selvfølgelig ikke, at du bare skal finde dig i at have det sådan.

Noget af det første jeg tænker når jeg læser dit brev er, at jeg bestemt ikke tror det vil være en god idé at du begynder at ryge. Jeg kan godt forstå, at du bare vil have tristheden til at gå væk, men at ryge vil med stor sikkerhed kun gøre det værre. Når man er trist, er kroppen ofte stresset og så er det ekstra vigtigt at passe godt på sig selv. Derfor tænker jeg også, at det nok heller ikke er en god løsning, at du begynder at træne ekstra, for det lyder som om, at du allerede har nogle travle dage. Når man er trist, kan det være en hjælp, hvis man forsøger at acceptere at man har sådanne tanker og følelser og at der ikke er noget galt med en fordi man har det sådan. Nogle gange er det ikke til at regne ud, hvorfor man bliver ked af det og føler sig ensom og det er helt normalt, at man kan have det sådan, selvom man har gode venner og en god familie.

Mit aller vigtigste råd er, at du får snakket med nogle voksne om hvordan du har det. Du skriver, at du måske kunne tage til lægen og finde noget at fejle. Det at være trist er noget man sagtens kan tale med sin læge om og der behøver bestemt ikke være andet ”galt”. Jeg tænker dog, at det ville være rigtig godt, hvis du startede med at fortælle dine forældre om dine tanker og bekymringer og om, hvad dine tanker betyder for din hverdag. Det kan være rigtig svært at fortælle, at man har det svært, så hvis du har mod på det kan du starte med at vise dem dette brev. Selvom det kan føles rigtig svært at få det sagt, er jeg sikker på at dine forældre vil være rigtig glade for at du fortælle dem det. De har sikkert også kunne mærke det på dig, når du har været trist og de vil helt sikkert gøre alt for at hjælpe dig. Bare det at få det sagt højt der hjemme, kan være en rigtig stor hjælp og I kunne fx aftale, at I hver dag kunne lave en lille evaluering af, hvordan dagen er gået og hvilke tanker du har haft. Hvis I gør dette, vil du måske også selv opdage hvilke ting der gør dig glad og hvilke der gør dig trist. Dine forældre kan også hjælpe dig med at tage beslutningen om, hvorvidt du skal skifte skole eller hvad du eventuelt kan gøre for at få en god sidste tid på din nuværende skole.

Jeg håber mine tanker omkring dit brev har kunnet hjælpe dig.

Venlig hilsen Katrine