Forvirret

brevkassespørgsmål

Forvirret

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 10 år 4 måneder siden

Jeg har på det seneste gået og været rigtig forvirret..

Jeg havde noget med den her dreng.
Jeg drømte, eller rettere det var et marridt, men lad os bare holde os til drøm.
Men jeg drømte så at han dropppede mig.. Og jeg var virkelig bange for at det ville ske.
Og om aftenen skete det.

Det er ikke første gang jeg har drømt noget som så er sket på selve dagen, dagen efter eller en uge efter.
Det begyndte allerede i 6 klasse.

Men jeg kan ikke rigtigt finde ud af om det er normalt at sådan noget sker?
For jeg har lige haft en drøm, en virkelig dejlig drøm om en fyr jeg er mega forelsket i. og nu går jeg så og spekulerer om det sker..

Jeg kan bare ikke finde ud af om det er normalt ligesom at ku se ting før de sker?
Er jeg unormal eller sker det også for andre`?

Mvh mig :)

Svar: 

Hej med dig.

Drømmeuniverset er en mærkelig og besynderlig størrelse.
Jeg kan godt forstå, du går og er lidt forvirret omkring dine drømme og din virkelighed. Det kan føles helt underligt og skørt, når ens drømme pludselig sker. Man kan få en følelse af, at man har oplevet situationen før, og at man ligesom ved, hvad der vil komme til at ske. Man kan nogle gange få en følelse af, at der er mere mellem himmel og jord, og at man kan se ind i fremtiden.
Det er trist at høre, at din sidste drøm blev til virkelighed. Nogle drømme ville man næsten ønske ikke gik i opfyldelse.

Det er en helt naturlig ting, at drømme om ting fra ens hverdag, når man går og tænker meget over et eller andet i længere perioder. F.eks. bestemte ting, situationer eller personer. Man kan her drømme de samme drømme flere nætter i træk. Det er helt normalt at drømme om bestemte ting, når der er noget, der fylder meget hos en. Det tror jeg, de fleste gør.

Til gengæld er det ikke min overbevisning, at man kan drømme om ting, der kommer til at ske ude i fremtiden. Jeg tror ikke, man kan forudse ting og situationer gennem drømme.
Men hvis du går og er vild med en fyr, er det helt normalt, at du drømmer om ham for tiden. Det skal du ikke føle dig unormal omkring. Om drømmen af den grund går i opfyldelse, tror jeg desværre ikke. Nogle gange ville man ønske, at ens drømme gik i opfyldelse og andre gange ikke. Men styre dem, tror jeg ikke man kan.

Jeg håber, du kan bruge mit svar og drømme godt.

Mvh.
Marie

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program