Motion

brevkassespørgsmål

Motion

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 10 år 4 måneder siden

Hej Cyberhus. Jeg er for nylig stoppet til svømning, og jeg er begyndt at løbe... Nej, jeg løber faktisk ikke. Det var ellers min plan. Men mine forældre siger, at jeg skal starte til svømning igen efter sommerferien. Det gider jeg ikke, da jeg er kørt fuldstændig død i det. Så mit spørgsmål lyder: Har I nogle ideer?

Det skal helst ikke være som håndbold/fodbold, da jeg ikke kan lide konkurrene, at skulle tænke hurtigt og bare bolde i det hele taget.

Vile blive glad for en liste med ideer. :)

på forhånd tak!

 

kh. mig

Svar: 

Hvis du er kørt helt død i svømning, er det en rigtig god ide at prøve noget andet. Og her er du heldig: Der er simpelthen så mange forskellige muligheder for at dyrke motion. Faktisk er der så mange muligheder, at en liste vil blive meget lang, og derved ikke nødvendigvis nogen særlig hjælp for dig. I stedet har jeg nedenfor lavet nogle spørgsmål som du kan tænke over, og som derved forhåbentlig kan hjælpe dig med at begrænse de mange muligheder:

 

1)      Vil du gerne dyrke motion alene eller sammen med andre?

2)      Hvis du vil dyrke motion med andre: Skal det så være nogle du kender i forvejen, eller kan det også være nogle du endnu ikke kender?

3)      Skal motionen være organiseret som en fast aftale, eller er det noget du selv vil planlægge alt efter hvad der passer ind i din hverdag?

4)      Hvor langt fra din skole/dit hjem kan du dyrke motion?

5)      Er der nogen steder omkring dig hvor der allerede foregår noget motion som du synes virker spændende?

6)      Kan motionen foregå både udendørs og indendørs?

7)      Hvor mange penge må det koste?

 

Jeg håber, at ovenstående spørgsmål kan hjælpe dig med, at finde en god ny måde at dyrke motion på. Og hvorfor vente til efter sommerferien? Du kunne jo også benytte nytåret til at slå ind på et nyt motionsspor. Held & Lykke med det og god jul.

 

Anne

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program