Hej med dig

Du skal ikke undskylde - vi er her for at hjælpe med at få styr på alle de forvirrende tanker. Det er hårdt at gå rundt med så mange tunge tanker, og det er aldrig noget, man skal gå med alene. Derfor synes jeg, det er rigtig godt, du skriver ind til os.

Som jeg læser dit brev, er der to store ting, der gør dig ked af det; din familie og skolen. Jeg vil prøve at komme med nogle råd til begge dele.

Familien:
I dit brev skriver du, at du føler, dine forældre ikke lægger mærke til dig, og at de sætter din lillebror over dig. Selvom det måske kan være svært, tror jeg, det ville være en god idé at snakke med dine forældre om, hvordan du har det. Du kan måske prøve at snakke med din mor, når I kun er jer to, fordi man nemt kan føle, at det er "to mod en", hvis man snakker med begge sine forældre samtidigt. Så kan du fortælle hende om, hvordan det går i skolen, at du føler dig ensom, og hvordan du oplever det, når hun dropper jeres aftale og tager med din far og lillebror i stedet. Det kan jo være, hun ikke ved, hvor meget det betyder for dig. Jeg tror også, det ville være godt for dig at fortælle, du nogle gange bliver ked af det hele og ikke har lyst til at leve mere. Hvis dine forældre ikke ved, du går rundt med alle de tanker, har de meget svært ved at hjælpe dig med dem. Du kan også vælge selv at tage til læge og fortælle om, hvordan du har det. Så kan lægen vurdere, om du måske har brug for at snakke med en psykolog. 

Skolen:
Ligesom med din familie, tror jeg, det ville være godt for dig at fortælle nogen om, hvordan du har det. Har du en klasselærer eller en anden lærer, du føler, du kan betro dig til? Hvis lærerne bliver mere opmærksomme på, at du ikke har det godt i klassen, kan de måske gøre mere for at hjælpe dig. Så kan de lave grupperne, i stedet for at du sidder alene tilbage, når I skal lave grupperbejde.
Hvis du har snakket med dine forældre om, hvordan du har det i skolen, kan de også hjælpe dig med at tage en samtale med dine lærere om, hvordan I kan få lavet det sådan, du bliver glad for at gå i skole. I dit brev skriver du ikke, hvilken klasse du går, men det kunne også være, du skulle overveje at tage på efterskole i 9. klasse? Nogle gange hjælper det at få en frisk start. Så kan man lægge alle de gamle, svære ting bag sig, og nemmere fokusere på at få det godt fremad. Hvis ingenting hjælper, kan det også være, du skal starte i en anden folkeskoleklasse.

Ud fra dit brev ved jeg ikke helt, om du går til noget i din fritid. Fritidsinteresser er en super god måde at møde nye venner på, fordi man er fælles om at lave noget sjovt. Det kan være alt lige fra dans til fodbold til kor eller rollespil. Det vigtigste er at finde lige netop den ting, der gør dig glad. Det kan også være, der er en fritidsklub/ungdomsklub du kan gå i efter skole. Der kan du også møde andre unge på din egen alder, og tit er der en pædagog til at sætte gang i snakken eller starte en aktivitet, hvis nu man selv er lidt genert.

Helt overordnet synes jeg, at du er nødt til snakke med dine forældre eller en lærer om, hvordan du har det. Når du går rundt med alle dine følelser selv, bliver de ofte meget værre, end hvis du fortælle dem til nogen. Når man fortæller om sine følelser til andre, er det tit som om, man kan give lidt slip på noget af alt det, man har båret rundt, og så bliver alting en lille smule lettere at bære.

Jeg håber, du kan bruge mit svar

Kærlig hilsen

Tanne