Et par spørgsml om mit underliv

brevkassespørgsmål

Et par spørgsml om mit underliv

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 11 år 2 måneder siden

1. Jeg opdagede for godt et år siden noget hvidt stads i min skede der ligner hytteost. Jeg læste lidt på nettet og jeg tror jeg har fået skedesamp.

 

Spørgsmål: Kan man pleje det på nogen måde uden at skulle til lægen og er det skedesamp?

 

2. I 5.kl.(Går i 7.kl. på en ny skole nu) havde alle pigerne i min gamle klasse et fælles møde med skolesygeplejesken som fortalte os at et stykke tid før man fik menustation kunne man godt få udflåv(Kan ikke huske hvordan det staves). Problemmet er bare at jeg har haft udflåv siden 5.kl. og har stadig ikke fået menustrartion.

 

Spørgsmålet: Er det unormalt? Jeg er nemlig rigtig bange for at der er noget alvorligt galt.

 

3. Når jeg har haft dyrket sport er jeg altid helt våd i underlivet, i underbukserne og som regel går det igennem mine bukser. Det lugter syrligt lidt ligesomt urin men jeg synes bare at jeg burde kunne mærke hvis jeg tisser i bukserne?

 

Spørgsmål: Hvad kan det være og kan man få det til at forsvinde?

Svar: 

Kære dig

Tak for dine spørgsmål. Først vil jeg sige, at du ikke skal være bekymret. Selvom du ikke har fået din menstruation endnu, kan du alligevel godt opleve udflåd, som du beskriver - det er helt nomalt.

Udflåd kan være meget forskelligt fra en pige til en anden pige. Du fortæller, at dit udflåd ligner hytteost. Og det drejer sig nok om svamp, som du selv har tænkt på. Det skal du heller ikke være bekymret for. Der findes en pille, som man sætter op i skeden, og som får svampen til at forsvinde. Pillen hedder Canesten. Du kan købe den på apoteket, og du behøver ikke at se din læge, eller have en recept for at købe den, men jeg synes det er en god ide at snakke med din mor eller din læge omkring det alligevel. Jeg tror du vil finde ud af at din mor selv har oplevet det på et tidspunkt, og derfor ikke tænker at der er noget unormalt ved det. Lægen har også snakket med rigtig mange piger omkring det og derfor ved han lige præcis hvad han skal gøre.

Til sidst spørger du, hvorfor det bliver vådt og lugter af urin, når du har dyrket sport. Når man dyrker sport, så sveder man forskellige steder på kroppen, og tit sveder man også nede ved underlivet. Det er normalt, og man kan ikke ikke rigtigt gøre noget ved det. Lugten af urin kommer fordi der kan sidde lidt rester af urin foran skeden, der hvor urinen kommer ud. Også kommer det hele til at lugte lidt af urin. Næsten alle mennesker oplever, at det bliver vådt og lugter dårligt fra underlivet efter sport. Så du er ikke den eneste. Mit bedste råd, er at du kan tage et bad efter, at du har dyrket sport.

Håber, at du fik besvaret dine spørgmål.

Venlig hilsen

Jens-Christian 

Jens-Christians billede
Jens Christian har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program