Ærlig.

brevkassespørgsmål

Ærlig.

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 3 uger siden

Hej cyberhus.

jeg går og tænker på at.

mange onanerer og det er jo en normal ting så skal jeg fortælle mine forældre at jeg gør. 

Jeg en ven og vi snakker nogle gange om sex. Jeg vil gerne bolle eller onanere med ham men har ikke kondomer. Jeg er lidt desperat

. tør ikke at onanere med ham, altså hvis vi ligger ved side om side, er det for pinligt?

håber i svarer mig hurtigt.

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå, du gør dig mange tanker om sex og onani.
Du har helt ret i, at det er en normal ting at onanere, og at mange gør det. Netop fordi det er en normal ting, synes jeg ikke, du behøver fortælle dine forældre, at du gør det. Der er intet forkert i det, så medmindre du har nogle bekymringer omkring det, som du gerne vil dele med dine forældre, tror jeg ikke, dine forældre har noget imod, at du gør det. Da dine forældre selv har været unge engang, har de måske allerede fornemmet, at du nu er nået dertil, hvor du også er begyndt at onanere. Du må huske på, at onani er en privat ting, som det er helt OK at holde for sig selv og kun dele med præcis dem, man har lyst til.

Det er rigtig fint at høre, at du kan snakke med din ven om sex. Det er en rar ting at have en, som man kan dele alle sine spekulationer med.
Jeg kan forstå på dig, at du har lyst til mere end bare snakke med din ven omkring sex. Jeg kan godt sætte mig ind i, at du har lyst til at prøve det, I snakker om, i virkeligheden. Jeg tænker, det er vigtigt, at du snakker med din ven om, hvad han har lyst til. Hvis I skal onanere sammen, er det vigtigt, at I begge har det godt og trygt med det, da det ellers kan blive en ubehagelig oplevelse. Hvis I begge føler jer tilpas med det, tror jeg, I vil kunne undgå, at det bliver pinligt. Når du snakker med ham, må du huske på, at det kan virke lidt overvældende for ham at få af vide, at du gerne vil onanere med ham og være sammen med ham. Mit råd vil derfor være, at du skal gå stille og roligt frem og fornemme, hvordan han har det med de ting, du har lyst til. Det er jo desværre ikke sikkert, at han har det på samme måde.

Til sidst vil jeg sige til dig, at jeg godt kan forstå, at du er lidt desperat. Sex er spændende, sjovt og dejligt, og man kan derfor have svært ved at vente med at udforske det. Jeg vil dog råde dig til at have tålmodighed. Du har hele livet  til at eksperimentere med sex, så vent på det rette øjeblik, hvor du både har kondomer klar og en dejlig partner ved din side, som du er forelsket i.

Jeg ønsker dig en god dag og håber, du kan bruge mit svar.

Vh. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program