Kys?

brevkassespørgsmål

Kys?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 11 år 2 måneder siden

Hej håber i kan hjælpe mig lidt:D

Jeg har en kæreste vi skal være sammen på Fredag og vi skal muligvis kysse der men jeg er i tvivl om hvordan man gør, skal man åbne læberne så hans underlæbe er mellem min under og overlæbe? Eller hvordan gør man?

Håber i svare snart mange tak:D

Svar: 

Hej med dig.

Det lyder rigtig dejligt, at du har fået en kæreste, og hvor er det spændende, at I måske snart skal kysse første gang.

Jeg kan godt forstå, du gør dig nogle tanker om, hvordan man kysser en fyr. Du vil sikkert gerne gøre det rigtig godt og på den rigtige måde. Jeg kan fortælle dig, at der ikke findes en rigtig eller forkert måde at kysse på. Når man skal kysse en dreng første gang, er det vigtigste, at man slapper af og har lyst til at gøre det. Hvis man har det sådan, vil man for det meste helt naturligt finde ud af, hvordan man gør ved også at følge det, som han gør.

Jeg tror, de fleste piger finder ud af, at det første kys slet ikke var noget, de havde behøvet at bekymre sig om, for da de først begyndte at kysse, fandt de ud af, at det var nemt, dejligt og naturligt. Jeg tænker, det er vigtigt, at du ikke tænker over, hvordan du bør gøre. Et kys er nemlig tit dejligst, hvis man slipper sine tanker og gør det, man har lyst til.

Vi Unge har lavet nogle små guides til gode kys. Det kan måske hjælpe dig at kigge lidt på deres råd.

Jeg håber, dit første kys bliver dejligt, og jeg ønsker dig held og lykke med det!

Vh. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program