Jeg glemmer...
Jeg glemmer...
Jeg har aldrig skrevet til en brevkasse før, men jeg ved ikke hvor jeg skal henvende mig.
måske i kan hjælpe mig. :-)
Jeg er begyndt at glemme ord og bliver derfor også dårligere til at formulere mig.
Det er specielt et problem da jeg er under uddannelse. Ofte oplever jeg et nederlag, fordi
jeg godt kender svaret på et spørgsmål eller hvis jeg skal forklare noget er jeg nødt til at
"give den videre" da jeg ikke kan finde ordene.
Jeg har længe tænkt over hvordan det kan være at jeg pludselig har fået det sådan.
Det er forskelligt fra dag til dag/perioder. Nogle dage er jeg helt vildt god og andre gange
er jeg virkelig skod til at få ordene ud af munden.
Desuden oplever jeg rigtig tit at jeg roder rundt med ordene i munden, og må starte
forfra med det jeg ville sige.
Mvh den glemsomme...
Hej med dig..
Jeg synes det er en super ide, at prøve en brevkasse af og jeg håber du får et svar du kan bruge til noget. Vi vil i hvert fald gerne prøve at hjælpe..
Og det er et super godt spørgsmål, som jeg tror der også er andre der oplever, både unge og voksne. Men jeg har overvejet hvor det egentlig hører hjemme, fordi jeg synes ikke det hører hjemme i den her brevkasse "Sundhed og sygdom", fordi det her med at glemme og have svært ved at få ordene ud af munden er ikke en sygdom, men tit er det både almindeligt og hænger sammen med andre ting end sygdom og noget fysisk.
Derfor har jeg valgt at sende det over i brevkassen "Når det gør ondt inderst inde", fordi her siddeer der voksne der har meget erfaring med, når man oplever at nogle ting ændrer sig, for eksempel i den måde man lærer og bruger ord. Det er ikke fordi de her med ordene skyldes noget alvorligt, men jeg tror alligevel du får det bedste svar der :)
Du kan finde deres svar der, inden for maks 10 dage og du vil modtage en mail, når det ligger klart til dig.
Venlig hilsen
Erroll - Cyberhus