Markerede mavemuskler

brevkassespørgsmål

Markerede mavemuskler

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 7 år 1 måned siden

Hej Cyberhus!

Jeg har et spørgsmål, som nok vil lyde meget underligt!

Jeg spiller rigtig meget håndbold, og styretræner derfor også min. 2 gange om ugen i forbindelse med den almindelige træning. Jeg har det sidste stykke tid fået ret markerede mavemuskler og mange er begyndt at lægge mærke til det. Jeg har ikke noget imod at man kan se mine mavemuskler, men de er blevet for tydelige, og jeg synes at det virker meget maskulint.

Jeg vil derfor høre om der er noget jeg kan gøre? Måske spise noget bestemt, men uden at blive alt for usund. Jeg ved godt at det er mærkeligt!

På forhånd tak, og tak for en virkelig god brevkasse!

Hilsen Mig

Svar: 

Kære mig,

Det er faktisk ikke spor mærkeligt, at du bemærker din krop ændrer sig i forbindelse med at du er blevet mere fysisk aktiv. Det er heller ikke mærkeligt, at du måske ikke bryder dig om hver en virkning der er ved motion.

Grunden til, at du har fået mere markerede mavemuskler, efter du er begyndt at være mere fysisk aktiv, er primært fordi du har tabt dig. Godt nok er dine mavemuskler formentlig også blevet større på grund af din træning, men det skyldes altså primært at du har tabt noget af dit fedtlag på maven, at dine mavemuskler nu træder tydeligere frem.

Det vil altså sige, at løsningen på dit problem faktisk er at tage lidt på i vægt igen. Hvis du vil øge din vægt, skal du indtage flere kalorier end du forbrænder – dvs, enten spise lidt mere af det du spiser nu, eller spise mere kalorietungt (fastfood, sodavand, slik, chips, kager). Du kan også fastholde det du spiser i dag og så træne lidt mindre. Hvis du vil tage lidt på i vægt, men undgå at blive så usund skal du gå efter første eller sidste anbefaling.

Du får jo en lidt anderledes anbefaling end dem jeg plejer at give og dit problem er et, jeg faktisk gerne ville døje lidt med. Men sådan er vi jo alle heldigvis så forskellige.  

Held & Lykke

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program