Hej med dig...

Det er rigtig fint, at du skriver herind, for det må godt nok være en svær situation at stå alene i. Jeg kan godt forstå, at du ikke synes, det er nemt at finde ud af, hvad du skal gøre. Men du skal vide, at det både er modigt og modent af dig, at du skriver til os.

Nu ved jeg ikke så meget om dine forældre eller om deres ægteskab, men jeg vil forsøge at svare så godt på dit spørgsmål som overhovedet muligt. Jeg har nogle forskellige ideér til, hvad du kan gøre. Før jeg giver dig dem, vil jeg lige fortælle dig om nogle tanker, jeg gør mig omkring dit problem. Håber, det er i orden med dig.

Det er vigtigt for mig at fortælle dig, at du under ingen omstændigheder må føle det som dit ansvar at skulle løse problemet. For selvom du er 12 år gammel, er det din mor, som er voksen og dig, som er barn. Derfor er det hendes ansvar og ikke dit. Jeg kan forestille mig, at det har været meget ubehageligt for dig at opdage din mors hemmelighed, og det burde heller ikke være sket. Jeg synes, at din mor løber en stor risiko ved at skrive til sin gamle klassekammerat over telefonen, og det var en meget uheldig måde, du fandt ud af det på. Du skriver, at du snagede i hendes telefon, fordi du var mistænkelig, og det er en helt normal reaktion fra din side. Når man er nervøs i forbindelse med noget i familien, kan man godt komme til at gøre ting, man normalt ikke ville gøre, og det er meget naturligt.

Den viden, du har, er meget svær at gå alene med. Mit foreslag er, at du får snakket med nogen om det. Måske det kunne være en idé at tale med din mor en dag, hvor I er alene hjemme? Jeg er godt klar over, at det sikkert vil være meget svært, men jeg tror, du vil få det bedre indeni, når I sammen har fået talt ud om tingene. Når man går og er ked af det, eller bange for noget bestemt, er det altid en god idé at få delt sine bekymringer med en anden. At dele det svære med en anden kan  tit gøre det lettere at gå rundt med. Det er ikke rart at have hemligheder over for dem, man holder af, så jeg tror, at det vil lette dine bekymringer, hvis du ærligt får fortalt din mor, hvad du ved. Dette vil også give din mor en mulighed for at forklare sig. Når man ikke kender hele historien, kan der nemlig altid opstå misforståelser, og det er vigtigt, at I får talt ud om det, du har oplevet.

Hvis du synes, at det bliver for svært at tale direkte med din mor, kan det også være en mulighed at skrive et brev til hende. Det kan nogen gange føles lettere end at snakke sammen ansigt til ansigt. Ellers vil jeg forslå dig, at du skriver herind over chatten, så vi har mulighed for at høre noget mere om din situation og måske komme med andre foreslag til dit problem. Vi vil i hvert fald meget gerne hjælpe dig.

Jeg håber meget for dig, at tingene løser sig på den bedste måde.

Venlig hilsen Malene