Hvad er der med mig?

brevkassespørgsmål

Hvad er der med mig?

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 4 år 1 måned siden

Jeg har i noget tid gået og følt mig utilpas hele tiden. Har ikke spist så meget, men mest med vilje. Både min kusine og min gode veninde har anoreksi. Så jeg ved udemærket godt hvor forfærdelig en sygdom det er. Men jeg ved ikke helt. Altså lige meget hvor mange forfærdelig konsekvenser jeg tænker på det har, er ingen af dem slem nok til at stoppe mig. Jeg forsøger at spise så lidt som muligt. Ved ikke hvad jeg skal gøre? Måske har jeg brug for mere opmærksomhed? Har altid været den stille pige i min klasse. Ingen har rigtig lagt mærke til mig, jeg var der bare. Har forsøgt at ændre det, men det er så svært. Frygter at der skal ske noget alvorligt med mig før nogen åbner øjnene op, og ser at jeg altså også eksisterer. Har gjort selvskade på migselv, sørget for at tage en t-shirt på næste dag, i håbet om at nogen ville lægge mærke til det. Jeg har forsøgt at se deprimeret ud i timerne, i håbet om at folk ville lægge mærke til det. Men der er bare ingen reaktion overhovedet. Og nu, vil jeg så gerne have anoreksi, for at se om DET vil få øjnene op på dem. Men samtidig, har min veninde som sagt, lige fået anoreksi, og er bange for at de andre vil bagtale mig hvis jeg får det. Altså at de vil tro at jeg simpelthen bare prøver at "efterligne" hende. Ved ikke hvad jeg skal gøre. Kan ikke få mig selv til noget i de her dage, nogle gange når jeg kommer hjem, sidder jeg bare og stirrer ud i luften, og tænker på hvor grim og tyk jeg er, og at jeg faktisk kunne have godt af anoreksi. "Hellere et kilo for meget end for lidt" det ved jeg godt alle siger, men synes altså bare at dem med anoreksi de fleste tilfælde får en tynd, pæn krop som jeg også vil have, og det er problemet. Hjælp mig. 
Har prøvet at skrive forskellige steder på nettet, men ingen har svaret og har virkelig, virkelig bare brug for at høre andres mening lige nu. Så håber at i vil svare. Tak på forhånd.

Svar: 

Kære du. 

Det lyder til at du ikke har det særlig godt, og at du ikke har haft det i en længere periode. Nogle gange kan ens problemer vokse sig så store, at det kan være svært at overskue, hvordan man nogensinde skal få det godt igen, så jeg synes at det er rigtig godt, at du gerne vil have hjælp til at få det bedre. For det er muligt at få det bedre!

Du skriver, at du bevidst forsøger at sulte dig selv, og overvejer om du kan udvikle anoreksi. Men ud fra det du skriver, så lyder det ikke til, at du egentlig ønsker at have anoreksi, men mere at du ønsker at blive set mere i din klasse og være en del af fællesskabet der. Og det kan jeg virkelig godt forstå! Det gør rigtig ondt at blive holdt udenfor, og det kan virke som om, at der er ingenting man kan gøre. Som du også selv skriver, så har du faktisk prøvet mange ting, for at de andre i din klasse lægger mere mærke til dig og spørger ind til dig, men der kommer ingen reaktion. Det kunne lyde som om, at du faktisk oplever at være ensom. Ensomhed er noget de fleste mennesker oplever på et tidspunkt i deres liv, men over længere tid er det ikke særlig godt for os og vores mentale sundhed, hvis man kan sige det sådan. Det er naturligt for os mennesker at være sammen med andre og være en del af fællesskaber, og når man så bliver udelukket fra det, så er det helt naturligt, at man gør hvad man kan for at blive en del af et. Så at du skader dig selv, forsøger at se deprimeret ud og gerne vil have anoreksi betragter jeg bl.a. som forskellige former for strategier til at blive en del af det fællesskab, der er i din klasse. Men det er bare ikke særlig gode strategier for dig, og det lyder også til at du egentlig er bange for, hvad der sker, hvis du nu får anoreksi, og samtidig hvordan andre vil reagere på det pga. din veninde, der har fået det.

Det lyder til at du er godt informeret om alle de forskellige konsekvenser der er ved anoreksi, men at det ikke stopper dig. Nogle gange kan det også være svært at handle ud fra det rationelle og de ting, som man ved er godt eller dårligt for en. Nogle gange er det nemmere at følge vores umiddelbare tanker og følelser. Men jeg skal selvfølgelig understrege, at jeg ikke synes, at det er en god idé, at du stopper med at spise. Det kan godt være, at du vil tabe dig, men det er ikke ensbetydende med, at du får det godt indeni. Så jeg vil ikke mene, at det løser nogen problemer, derimod så skaber det nok nogle flere, fordi det ikke er godt for kroppen at skade sig selv på den måde, som du nok allerede ved. At du går og føler dig utilpas eller at du kan sidde og stirre ud i luften kan hænge sammen med, at du ikke spiser meget og at du er meget fokuseret på det. Krop og sind hænger sammen, så det er naturligt hvis du mærker at have mindre energi eller være mere ked af det, når der er noget der går dig på.

Du skriver, at du tit tænker på, hvor grim og tyk du er, og at du måske generelt ikke har det så godt med dig selv. Der er i dag et lidt forskruet kropsideal for kvinder, hvor det er bedst at have en tonet krop, en flad mave. Men de fleste kvindekroppe kan have svært ved at leve op til de her ting, fordi det er naturligt for kvinder at have mere fedt på kroppen, og dermed også flere former. Du er langt fra den eneste som er ked af sin krop, og gerne vil tabe sig eller se pænere ud. Vi har alle forskellige kroppe, og derfor kan det være problematisk at sammenligne sig med andre, for nogen vil have nemmere ved at tabe sig, få muskler osv. og andre vil have sværere ved det. Samtidig tænker jeg også, at dine negative tanker om dig selv kan hænge sammen med, hvordan du har det i din klasse. Når man bliver holdt udenfor, så kan det være nemt at bebrejde sig selv for det, og at det er noget ved en, som gør at de andre ikke lægger mærke til en. Men det er ikke altid tilfældet. Det kan fx være, at dine klassekammerater ikke ved, hvordan de skal håndtere det, når du virker ked af det eller har sår på dine arme. Og så holder de måske afstand, fordi de er bange for hvad der vil ske, hvis de spurgte. 

Jeg tænker, at der er forskellige ting, som du kan gøre. I forhold til at få mere opmærksomhed blandt dine klassekammerater, så handler det nok om at du skal forsøge at gøre noget aktivt, for det lyder desværre ikke til at de kommer til dig. Så her er nogle råd du kan følge:

1. Selv tage kontakt til dem. Det kan du gøre ved gå hen til dem i frikvarterne, foreslå at I kan lave noget eller forsøge at blive en del af samtalen

2. Være der, hvor de er. Hvis de laver noget efter skole, kan du høre om du må være med. Eller hvis de laver noget i frikvarterne. 

3. Snakke med din lærer. Det kan godt være svært at skulle fortælle andre, at man ikke har det så godt, men din lærer kan måske hjælpe dig med at sætte dig i grupper med de andre eller være opmærksom på, at du ikke sidder for dig selv. 

Jeg ved godt, at det kan virke rigtig uoverskuelig at skulle gøre de her ting, og særligt når du ikke har det godt, men jeg tror at en måde, du kan få det bedre og slippe tankerne om anoreksi kan være, hvis det fungerer bedre i din klasse, og at du derigennem bliver mere glad. Og det vil være rigtig sejt af dig, hvis du har mod på selv at tage kontakten. Jeg vil også anbefale dig, at fortælle nogen, hvordan du har det. Det kan være en person, som du stoler på og har tillid til. Fx dine forældre eller en veninde. Det kan være hårdt at gå med de her tanker selv, og hvis du føler dig meget alene i skolen og ikke set af de andre, så er det vigtigt at du bliver set i andre sammenhænge. Du kan også kontakte Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade. De har både telefon, sms og chat. Det kan være rart at tale med nogen, som ved hvad det vil sige at have de her tanker, og det kan være at de har nogle råd til, hvad du konkret kan gøre for, at forsøge at spise mere igen. Du er også altid velkommen i vores chat, hvis du har brug for at få snakket om det.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker, og at du har fået inspiration til, hvordan du kan få det bedre. 

Mange hilsner
Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program