Katolsk og lesbisk/transkønnet

brevkassespørgsmål

Katolsk og lesbisk/transkønnet

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 6 måneder siden

hey jeg mistede min farmor for ikke så lang tid siden og min farfar har været død længe før jeg blev født. Min farmor døede af kræft og inden hun døde sagde hun jeg skulde låg ind i katolikken fordi hun var katolik, og hun gav mig en engel og sagde at hun ville høre og se igennem den. Jeg tror på det og fortæller hede alt undtagen at jeg er lesbisk og transkønnet for hun vil ikke acceptere det pga hendes religion jeg er ked af at jeg ikke kan fortælle hende og jeg tør ikke sige det til nogen hvis hun høre det jeg vil ikke skuffe hende overhoved hva skal jeg gøre?

Svar: 

Hej med dig...

Det lyder som om du og din farmor var meget tætte og at hun betød rigtig meget for dig. Og det er svært at miste dem man holder af, men hvor er det dejligt at høre, hvordan du stadig har kontakt med hende, selvom hun er død.

Og jeg kan sagtens forstå, at du kan komme i tvivl om hvor meget du kan fortælle hende om, at du er lesbisk og transkønnet og er usikker på om det vil skuffe hende. Jeg tror de fleste af os kender det her med, at det kan være svært at fortælle forskellige ting til dem man holder af, fordi man er usikker på om det vil skuffe dem eller gøre dem kede af det.

Jeg synes det lyder dejligt, at du kan snakke med din farmor igennem din engel. Og sommetider kan det være rart at snakke med en som man ikke sådan helt kan se fysisk, så det giver også rigtig god mening.

Jeg vil rigtig fortælle dig om mine tanker, men det er fuldstændig din mavefornemmelse der skal afgøre det, og måske kunne det være en ide at spørge andre også. På den måde kan du høre forskellige tanker og holdninger, og måske kan det hjælpe dig til at tage en beslutning.

Min tanke er, at du godt kan sige det til din farmor. Ud fra det du skriver, så lyder det til at din farmor har elsket dig og elsker dig stadigvæk, der hvor hun er. Derfor tror jeg også gerne hun vil høre på dine tanker og følelser på det her område, fordi jeg tror hun vil ønske alt det bedste for dig.

Jeg ved ikke hvad der sker når vi dør, men jeg kan godt lide tanken om, at når man dør så kommer man et sted hen, hvor alle mennesker er helt lige. Ligegyldig hvad farve man er, hvilken tro man har og hvilken seksualitet man har. Her går transkønnet, homoseksuelle, heteroseksuelle og alle andre rundt imellem hinanden og respektere hinanden.:)

Det lyder til at du er meget bevidst om din egen seksualitet og det er super, og jeg tror også din farmor vil være helt okay med det.

Jeg håber du kan bruge mine tanker og hvis du er nysgerrig på andres tanker om det her, så kan du jo prøve debatten her og spørge de andre unge, eller måske logge på chatten og høre en anden voksens holdning omkring det.

Kan du have det godt

Venlig hilsen

Erroll

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program