Hej Synnøve 

Det lyder som om, din veninde virkelig har det rigtig svært og oplever et stort pres fra mange sider i forhold til at skulle præstere og nærmest være perfekt på mange områder. Jeg kan godt forstå, du er bekymret for hende og gerne vil hjælpe. Det er så svært, når dem vi holder af er i vanskeligheder, og det lyder ikke, som om det er let for din veninde at bede om hjælp. Det er så utrolig godt for hende, at hun har en veninde som dig, der bekymrer sig for hende og endda skriver herind efter gode råd til at hjælpe. Det er modigt og omsorgsfuldt af dig. 

For at svare helt konkret på dit spørgsmål, om du skal gå til din venindes forældre eller en lærer, synes jeg ikke det lyder til, at hun er klar til at modtage den form for hjælp lige nu. Din veninde skal være klar til at få hjælp og selv ønske den. Hvis nogen skal gribe ind uden hendes tilladelse, skal det være de voksne omkring hende, og det er ikke dit ansvar. Det jeg synes er den vigtigste opgave for dig, som situationen er nu, er at være hendes veninde. 

Jeg tænker, at det kunne være godt for din veninde en dag at komme til psykolog og at hun først og fremmest skal have en fornemmelse af, at hjælp og behandling ikke igen er lig med en forventning om at skulle præstere og være på en bestemt måde. Dette kan sagtens hænge sammen med hendes forhold til forældrene, hvor det lyder til, at hun føler de har høje krav og forventninger til hende. Muligvis er forældrene ikke engang selv klar over, hvad deres forventninger gør ved hende, og der tænker jeg, at det ville være godt, hvis en anden voksen kunne tage en snak med forældrene omkring det samt ansvaret for yderligere hjælp. En lærer eller psykolog f.eks. 

Din veninde lyder til at skulle have hjælp, ikke kun pga. bulimien, selvom det er alvorligt nok, men også de andre ting som plager hende og som muligvis også er årsagen til bulimi. Bullimi er ofte et symptom på f.eks.  lavt selvværd og dermed et tilhørende umenneskeligt ideal, hun skal leve op til, om at være så perfekt som muligt og ikke fejle, for så er hun ikke god nok. Dette giver et rigtig hård og stresset liv, hvor nogle forsøger at lette presset ved at kontrollere spisningen. 

Det er en svær situation, men du gør, hvad du kan. Hovedansvaret ligger hos de voksne omkring din veninde. Det er deres ansvar at respektere hendes ønsker og bevare hendes tillid, samt at have øje for, når en ung ikke trives og sætte ind med den nødvendige hjælp. Du er i gang med at gøre alt, hvad en god veninde kan gøre, og jeg håber meget din veninde får noget hjælp og kommer i kontakt med en fornuftig voksen, der kan hjælpe hende videre. Lige meget hvad er dit venskab så utrolig værdifuldt i denne situation, hun er i. 

Derfor har jeg et par konkrete forslag til, hvad du kan gøre:

1. Vær der for hende som du allerede er og snak, lyt og spørg ind til hendes liv. Vær den veninde du har været hele tiden. Men du kan jo tale med hende om, hvordan hun har det, og om hun kunne tænke sig hjælp og hvordan. Og så synes jeg du skal vise hende mit svar, måske kunne det være rart for hende at læse.  

2. Jeg synes også du kan foreslå hende at kigge forbi LMS`hjemmeside hvor hun helt anonymt kan chatte og snakke med nogle professionelle voksne, som ved rigtig meget om spiseforstyrrelser.

Jeg håber, mit svar kan hjælpe og ønsker dig held og lykke.

Hilsen Louise.