Uoverskueligt :-(

brevkassespørgsmål

Uoverskueligt :-(

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 10 år 9 måneder siden

Hey Cyberhus :-)

Først vil jeg lige sige det er en super dejlig hjemmeside Cyberhus :-)

Jeg ved ikke hvor, at jeg skal starte henne i mit liv. I må undskylde hvis, at mit brev bliver langt.

For 2 år siden blev min mor og far skilt. Det var rigtig hårdt for mig. Da min mor og far blev skilt flyttede de med det samme hver sig :(

Idag snakker min mor og far okay sammen. Min mor har fået en ny kæreste, og det er okay. Min far ser jeg ikke så tit pga han arbejder meget så jeg bor fast hos min mor.

Jeg har gået på den sammen skole og går stadig på skolen, jeg går i 7.klasse. I skolen går jeg meget alene, dem fra min klasse kan ikke lide mig, jeg har slet ikke nogen venner :(

Jeg synes selv jeg er meget ensom. I skolen ligger jeg under middel i alt, så klare mig rigtig rigtig rigtig skidt :( Alt i alt hader jeg skolen !

Derhjemme går det også rigtig skidt. Min mor er hele tiden sammen med hendes kæreste, og jeg føler de holder mig udenfor. Jeg har sagt det til min mor, men hun siger og er bare virkelig lige glad.

Jeg skændes tit voldsomt med min mor, det er rigtig ubehageligt :( Og det påvirker mig meget. Alt det her har medført jeg er gået helt ned :( Jeg er begyndt og cutte og har tit selvmordstanker.

Jeg kan virkelig ikke klare mere, det er så hårdt alt sammen, jeg er så knust hver dag :( Jeg sover dagene væk, det gør for ondt at være i min krop :( Jeg har fået en rigtig sød støtte kontaktperson som jeg ses med 2 gange om ugen, min kontaktperson hjælper mig med alt det sværre, alt det jeg lige skrevet, selvom min kontaktperson hjælper mig, er det stadig rigtig rigtig rigtig hårdt. Her om en måned skal jeg ned til en udredning på psyk, det er jeg også rigtig nevøers for :(

Hvad er en udredning overhovedet og hvordan foregår det? Håber i kan svare mig på det.

Her til sidst har jeg fundet et digt som minder og mit liv det kommer her digte :

Jeg går rastløs rundt om mig selv
Jeg er træt, men kan ikke falde til ro
Hvis jeg dog bare kunne sove det væk
Men følelsen bliver ved med at gro
Du hører ikke skriget i min krop
Men det har brug for at komme ud
Desværre ligger det dybt begravet
Et sted inde under min hud.

Hvad synes i jeg skal gøre nu, har i nogen råd?

På forhånd tak for i gad at lytte til mig, det betyder meget.

Hejhej :)

Svar: 

Hej med dig..

Tak for roserne og dejligt du kan lide Cyberhus :)

Og hvor er det godt du får de her ord og følelser ud, fordi jeg kan godt mærke, at du har båret rundt med dem rigtig længe og ikke rigtig har fundet en vej frem endnu. Og jeg synes du er knivskarp til at forklare hvordan du har det og jeg er også lidt imponeret over, at du så præcist kan fortælle hvad du oplever som svært i dit liv. For det er slet ikke alle der kan gennemskue hvorfor det er svært og det er jo vigtigt, for det gør det noget nemmere at gøre noget ved det. Så jeg synes helt sikkert du har taget et godt første skridt. Og jeg vil gerne prøve at hjælpe dig med at tage nogle flere..

Som du selv siger med digtet og jeg kan fornemme i det andet du skriver, så lyder det til, at du er gået meget alene med dine tanker og følelser. Og når man gør det i lang tid, så sker der noget med os mennesker. Jeg bruger tit det her billede med en tunnel, som bare er mørk og lang. Der er ikke rigtig nogle døre eller vinduer, hvor der kommer lys ind. Det er som om man bare ikke kan se noget lys overhovedet og lyset er et billede på muligheder og noget der kan ændre ens situation til noget bedre.

Og det er som om at den tunnel bare kan blive dybere og dybere og mere og mere mørk og til sidst kan tanker om selvmord eller at man skader sig selv, føles som den eneste vej ud af den tunnel.

Du fortæller også, at du prøver at sove det hele væk og det er også et tegn på at du har svært ved at se nogle løsninger. Du skal vide to ting. For det første er det faktisk en normal måde at reagere på og for det andet skal du vide, at der er hjælp og at du kan komme tilm at se en masse lys i den tunnel.

Jeg synes det er rigtig godt at høre, at du kan snakke med din kontaktperson om de her ting, fordi du har brug for at have en voksen som lytter og prøver at hjælpe. Lige nu lyder det ikke til at din mor kan og det er selvfølgelig ærgeligt. Og derfor synes jeg det lyder super godt at du skal til udredning på psyk., fordi det er faktisk en god ting, selvom jeg sagtens kan forstå at det er lidt underligt og du kan blive usikker på det, når du ikke lige ved præcist hvad en udredning er. Og det vil jeg gerne forklare dig.

En udredning er en række samtaler og test.. det er meget stille og roligt og man gør det typisk over 2-3 gange, fordi hvis man gjorde det hele på en gang, så bliver man ret træt.:) Når jeg skriver test, så er det ikke noget med nåle og den slags, men mere om hvordan du tænker og føler ved at forskellige spørgsmål. Jeg kan ikke sige præcist hvilke test og hvad samtalerne vil gå ud på, fordi det afhænger helt af hvad lægen tænker og ved om dig i forvejen.

Men det gode ved det og hele formålet med det er, at finde ud af hvordan de bedst kan hjælpe dig. Så det synes jeg egentlig er rigtig godt, fordi det betyder at der kan begynde at ske nogle gode ting og du kan få lidt mere lys ind i den tunnel :) Et rigtig godt råd er, at være så ærlig som overhovedet muligt.. det er en kæmpe fordel for lægen, som så kan finde den bedst mulige hjælp til dig.

Jeg er ret sikker på at lægen vil forklare dig meget præcist hvad der skal ske og hvorfor og husk at spørge ham/hende, hvis der er noget du er usikker på eller noget som du ikke synes de har forklaret godt nok. Og tager kontaktpædagogen med dig? Det kunne i hvert fald være en god ide at aftale med din kontaktpædagog at I snakker lidt sammen før og efter, så du har en at støtte dig op ad.

Omkring det med skole, ensomhed og forholdet til din mor, så tror jeg også det er noget du kommer til at snakke om med lægen og derfor tror jeg ikke jeg vil komme ind med ideer her, fordi jeg tror det er vigtigt at du først fokuserer på den udredning. Alt for mange bolde i luften, kan bare gøre det hele mere indviklet. Men du skal vide, at du altid er velkommen i chatten her i Cyberhus. Her sidder der voksne som altid gerne vil lytte og prøve at hjælpe. Og måske kunne det også være rart for dig, når du har været til udredning at få snakket om det, og hvis du har brug for lige at snakke med en helt anden end din kontaktpædagog.

Så kære du... jeg kan godt høre på dig at det er svært nu, men hold da op du virker også stærk på flere områder og du er kommet i gang med at få det bedre. Så hold fast i det og tag de næste skridt..

Jeg håber alt det bedste for dig

Venlig hilsen

Erroll

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program