Hej.
Jeg er en pige på 21 år, som er smaskforelsket i min eksflirt. 
Det hele er noget kæmpe rod, og det etiske aspekt stemmer ikke overens med dét mit hjerte vil. 
Fra begyndelsen: 
Jeg har haft få kærester og et par flirts, men alle har behandlet mig så råddent, har været mig utro, har forladt mig til fordel for en anden, og har egentlig bare haft mig som en lille logrende hund. 
Jeg har ikke haft en kæreste i 5 år, har dog haft lidt løst og fast. Derudover er jeg også voldtægtsoffer (da en tidligere ven og sexpartner ikke ville lytte til mine grænser og stoppe)
Efter denne episode har jeg haft det rigtig svært (lidt af en underdrivelse) og har slet ikke haft lyst til at have en kæreste, jeg skulle aldrig have sex igen, og jeg følte ikke jeg kunne stole på mænd.
Jeg har en masse problemer med min familie, og af dette kaos har jeg derfor rigtig svært ved tillid i forvejen.

Jeg møder denne helt fantastiske fyr på mit arbejde for 1 1/2 år siden. Han har på daværende tidspunkt en kæreste, men han fortæller mig for et 1 års tid siden, at han rigtig godt kan lide mig, jeg er smuk og så ligetil som person. Vi starter en meget uskyldig flirt (ingen kys, sex, sms'er mv - dog ses vi, fletter fingre i sofaen og snakker om private ting) Jeg føler virkelig jeg kan stole 100 % på den her fyr.
For første gang siden voldtægten, møder jeg en fyr som lytter, forstår, ikke dømmer, og som jeg bare kan være mig selv med. 
Jeg forelsker mig i ham fra første færd, og han siger en masse rigtige ting, men bliver ved sin kæreste efter et halvt års flirt. Vi stopper flirten - men kun i et par måneder. Og da vi starter den igen, går han fra sin kæreste. Jeg giver ham hele mit hjerte, lytter, trøster og giver ham plads. Vi har de mest fantastiske 2 uger og en dag er vi til fest og senere i byen. Jeg har ikke snakket med ham i et par dage, han virkede mærkelig,

men sagde han blot havde en del at tænke på- Dette gav jo god mening, når nu han var gået fra kæresten (som han i øvrigt boede sammen med) 

Til festen er han så sød, kysser mig, nusser mig på ryggen og knæet og siger søde ting. Lige så snart vi skal i byen ændrer han sig fuldstændigt. 
Så vil han fortælle mig noget jeg bliver ked af og så er der meget i vejen. Vi går dog ind på en bar, en pige kommer og kysser ham og han fortæller mig han ikke kan være sammen med mig, for han er forelsket i hendeog har været det i et par dage. Jeg var sønderknust, er det stadig selvom vi er venner (og kun venner!) Vi havde sex og han var den første efter voldtægten. Vi snakkede meget om det, og jeg udtrykte hvor meget det betød for mig, og at jeg var nervøs og frem og tilbage. I dag føler jeg mig bare udnyttet. Dum og åndssvag. 

I dag er de kærester, men han har dog sovet hos mig et par gange efter en bytur, han flirter stadig på arbejde og sms'er nogle gange blot for at sige hej. Han ringer for at høre om jeg ikke kigger ned på arbejdet og siger hej, og han giver mig de dejligste kram når vi ses. 

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for i min verden er der kun ham. Jeg vil ikke have andre end ham, han er så rigtig og alt det jeg gerne vil have. Uhyggeligt nok, vil jeg stadig mene han er mit livs kærlighed. Hvor langt ude er man så ikke?? 

Jeg er så langt ude i øjeblikket - jeg startede med at kaste op, siden den nat han droppede mig, og jeg har opdigtet en flirt fordi han blev ved med at stikke til mig om at jeg var single. 

Jeg tjekker ham ofte på facebook og instagram, og også hans kæreste. Jeg ved jeg ikke burde ødelægge hans nye forhold, det er ikke fair for nogen. Jeg tror heller ikke jeg har en chance for at ødelægge noget. 
Men mit naive hjerte tror jo han også elsker mig, udfra de ting han siger og gør. 
Hvad synes i jeg skal gøre? :-(