Hjerteflimmer

brevkassespørgsmål

Hjerteflimmer

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 7 måneder siden

Hej Cyberhus.

Min mor fik for nogle dage siden konstateret hjerteflimmer (grundet forhøjet stofskifte), i går sov hun på hospitalet pga ujævn puls osv. Jeg har prøvet at finde noget om det på nettet, men jeg synes mange af hjemmesiderne siger noget forskelligt. Min mor har fortalt mig om pillerne hun skal tage og hvorfor hun er træt, men forstår stadig ikke hvad selve sygdommen går ud på. Hun er 45 og normalt frisk og dyrker motion.

Jeg bekymre mig meget om det.. Er der grund til det?

Tak på forhånd :))

Svar: 

Hej med dig.

velkommen til cyberhus. Sikke da en forskrækkelse det må have været for dig, at din mor ene blevet indlagt. Jeg kan godt forstå, at du bekymre dig. Hjerteflimmer kan lyde så voldsomt. Men den type hjerteflimmer din mor har, er flimmeren i hjertets forkammer (atrierne) såkaldt atrieflimmer og det er relativt ufarligt-når det først er opdaget og lægerne kan styre det med medicin.

Atrieflimmer kan blive udløst af forhøjet stofskifte som det er tilfældet med din mor. Kroppens stofskifte hormoner bliver reguleret i skjoldbruskkirtlen, som sidder på halsen. Hos nogle personer kan deres krops immunforsvar pludselig tro at skjoldbriuskkirtlen er noget fremmet og derfor angriber de den og gør at den ikke fungere rigtigt sådan at den enten laver for meget eller for lidt stofskiftehormon. Det kaldes en autoimmun sygdom når det er kroppens eget immunforsvar der angriber kroppens egne celler.

Når skjoldbruskkitrtlen laver for meget stofskiftehormon-så kommer kroppen på overarbejde og man bruger en masse energi, hjertet slår hurtigere og nogle gange kan der komme uregelmæssig puls som det sker når man atrieflimmer, man kan komme til at tabe sig selvom man spiser godt, nogle får tynd mave og sveder meget og når kroppen bruger så meget energi bliver man træt.

Heldigvis kan det reguleres med medicin. Når stofskiftets er i orden går hjerteflimmeret som regl også i orden og ellers kan man også regulerer hjertets rytme med medicin. Så du skal bare tænke på at din mor er i gode hænder og når hun først får medicin, er det ikke farligt længere.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Hvis du har brug for at tale mere om dine bekymringer kan du prøve at skrive på chatten og prøve også at snakke med din mor om at det bekymre dig. God bedring med din mor. 

hilsen Malene

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program