ked af det hele tiden

brevkassespørgsmål

ked af det hele tiden

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 16 år 10 måneder siden

hej jeg er en dreng på tretten år
jeg bor på en instutiton fordi jeg er blevet tvangsfjernet, det blev jeg da jeg var 6 år.
jeg går altid rundt med en facade hvor jeg er hård og smart og sådan noget , men i virkeligheden er jeg skide ked af det og bange, jeg høre stemmer og har oplevet nogen ting da jeg boede hjemme som ikk var så rare og set nogen frygtelige ting
men jeg ka ikk snakke med pædagogerne, jeg ved ikk hva jeg ska sige til dem og jeg vil ikk ha at de ska se mig græde.
jeg føler mig så tom indeni , og meget alene .
Jeg hader mig selv og mit liv rigtigt meget.
Jeg ka ikk sove om natten fordi jeg høre stemmer og fordi tankerne om dengang jeg boede hjemme bar flyver rundt i hovedet af mig .
Siden jeg var 8 er jeg blevet kastet rundt mellem forskellige plejefamilier og behandlingshjem, men det ender altid med at de ikk ka have mig fordi jeg laver så meget ballade hele tiden og gør en masse dumme ting og truere pædagogerne og de andre unge ...
Jeg ønsker ikk at lave ballade hele tiden og gå amok , men jeg ka ikk styre det , det er som om jeg er i en hel anden verden når jeg går amok og jeg ka ikk huske noget bagefter, jeg er ked af at jeg kommer til at lave al den ballade og jeg ved ikk hvorfor jeg gør det.
Jeg savner nogle at snakke med mine problemer om , jeg føler at der er ingen der forstår mig , jeg er bar så ked af det ...

hilsen drengen

Svar: 

Kære dreng på 13 år

Jeg synes, at det er så fantastisk flot, at du så præcist kan fortælle, hvordan du har det og hvad du har brug for !

Det er der ikke mange i din situation som kan. Det er tegn på, at du kan komme ud af de problemer og vanskeligheder, som du har nu.

Dine problemer med at sove, at gå amok uden at kunne styre det, at du ikke kan huske, at du hører stemmer, er alt sammen tegn på, at du har haft nogle slemme oplevelser, som du har brug for at tale med nogen om.

Du bliver tom indeni og føler dig alene, når du ikke kan dele disse tanker og oplevelser med nogen.

De fleste institutioner har tilknyttet en psykolog.
En psykolog har en særlig uddannelse som gør, at de har forstand på hvilke problemer man kan få, når man har været udsat for svigt og slemme oplevelser.

En psykolog har også tavshedspligt og må ikke fortælle nogen, hvad I taler om.

Forsøg at tale med den pædagog som du stoler mest på eller med din sagsbehandler ved kommunen, om at du gerne vil tale med en psykolog.

Du skal blive ved til det kan lade sig gøre og ikke give op.

Det er vigtigt for dig og din fremtid, at du får den hjælp som du har brug for og er berettiget til !

Jeg ønsker dig alt held og lykke !

Kærlig hilsen Anita
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program