Kniv .. gjorde vi/jeg det rigtige ?
Kniv .. gjorde vi/jeg det rigtige ?
Hej .
mig, min veninde og min bedste ven havde fest i lørdags og vi ville op til tanken for at købe mere. Da vi nåede op et stykke op af vejen så vi 3 drenge med hættetrøje gå imod os og den ene gik hen til min ven og skubbede til ham et par gange og sagde "fuck af fra vores område" og der stod en dreng bagved. som mig og min veninde kunne se havde noget men vi så ik selv kniven, kun min ven der gjorde og han gik over på den anden side og jeg skyndte mig at rive fat i min veninde for at komme videre inden de gik på os.. De kiggede efter os hele vejen op til tanken, vi ved godt at det højst sandsynligt er fordi vi alle 3 har alternativ tøjstil, mig og min veninde er punker og min ven er mettaler..
vi blev enige om at vi måtte anmelde det her, for det ka ik være rigtigt at man ska ha kniv når man er i byen. vi havde desværre ik nået at se dem så meget men de ville se på det... Jeg lå og tænkte på bagefter var det så det rigtige vi gjorde.. Vi sku jo nok hellere ha stået fast på vores ret og sige at det er bar ik i orden at ha kniv ... Politiet ka jo nok ik hjælpe os ret meget her .. men det påvirkede min ven rigtig meget, netop fordi det var ham de truede med kniven, men jeg ved bar ik hva man ska sige til ham ...
Hej du
Det lyder som en rigtig grim oplevelse i havde. Det er helt rigtigt at det er meget forkert at gå med kniv!
Du er i tvivl om I gjorde det rigtige ved gå videre i stedet for at stå fast på jeres ret. I gjorde det helt rigtige ved at komme væk derfra hurtigst muligt!
Møder man en kniv i byen skal man skynde sig væk og derefter kan man så ringe efter politiet. Det er politiet som skal fortælle dem som går med kniv, at det er forkert. Det er vigtigt, at man i sådan en situation tænker på sig selv og sin egen sikkerhed først. Det vil sige at man skynder sig hen et sted, hvor man er i sikkerhed. Så det var det helt rigtige i gjorde – flot!
Politiet kan måske ikke hjælpe jer nu, når I ikke rigtig kunne se hvordan drengene så ud. Men husk på at I gjorde det helt rigtige ved at vælge at komme i sikkerhed!
Du skriver at din ven er meget påvirket af situationen. Det må også have været skræmmende! Det vil være rigtig godt, hvis I får snakket det igennem både med hinanden, men også med en voksen. Er der en voksen som i kan snakke med – måske en af jeres forældre, en lærer på skolen, eller en anden voksen som I er i kontakt med?
Det er vigtigt at I få snakket om, hvad der helt præcist skete, hvad i gjorde godt og skidt, hvad I vil gøre en anden gang og hvilke følelser og tanker I har omkring situationen.
Hvis du ikke kan finde en voksen som i kan snakke med, eller du har brug for at snakke med en rådgiver er du velkommen til at logge på Chatrådgivningen.
Kærlig hilsen
Denise